mandag den 19. december 2011

SRP day 14: så blev det endelig juleaften!

... eller sådan føles det hvertfald. Det bare SÅ skønt at have afleveret opgaven nu.

JEG ER EN FRI KVINDE NU!

Nu kan jeg endelig få slappet af - og hvor bliver det rart. Jeg vil se en film nu og bare være taknemmelig for dette helvede (undskyld sproget) er over nu. Tak for jeres følgen af mine sidste 14 dages forløb. Op- som nedture. Ha' det bra!

___
Life of Lize

SRP day 13: så er det i morgen

- og derfor har jeg ikke tid til at blogge, ses.

søndag den 18. december 2011

SRP day 12: Så nærmer det sig for alvor

Jeg har haft det virkelig blandet, hvad angår følelser i dag. 

- Da jeg stod op, havde jeg den samme anti-motivation, som jeg har haft de sidste par dage. Jeg orker ikke SRP mere. Jeg tvinger mig igennem mine daglige mål, og jeg stopper tit op undervejs og mærker hvor forfærdelig det føles indeni. Alle har det som mig, det ved jeg godt. Men det er virkelig ubehageligt. Jeg er virkelig ved at give op, og når jeg siger til mig selv at jeg er færdig for i dag med mine mål, så ser jeg igennem næste dag hvad jeg har nået - og opdager hvor dårligt det jeg har skrevet er. Virkelig øv-følelse.

- Min gamle barndomsven Peter kom på besøg i dag. Jeg har ikke set ham i evigheder, og var faktisk lidt træt af, at han kom i dag af alle dage. Men som i en anden film, hvor ham den mandlige skuespiller står med ryggen og man siger hans navn, vendte han sig i slowmotion mod mig, sendte mig det dejligste, varme smil og sagde "Hej med dig - hvor er det rart at se dig!" Jeg blev så glad. Det var så rart, og alt hvad der ødelægger mig for tiden forsvandt på ingen tid. Jeg er ikke forelsket i ham, jeg mærkede bare en dejlig, varm følelse af tryghed, og at min SRP var væk fra mine tanker for et øjeblik virkede så befriende og fredsfyldt.
Vi havde det fantastisk. Der var latter, alvor, smil og gode samtaler. Det var vist lige det, jeg havde trængt til.

- Jeg satte mig ned og fik mod på at skrive en masse, da Peter var taget af sted med sin far. Når man har det godt med sig selv, bliver man også bedre motiveret til ting. Det blev også til en del, jeg fik skrevet, men så kom To Verdener på TV, og den ville jeg jo så gerne se. Så fik jeg stoppet min ellers flittige skrivefase.

- Lige nu er jeg blevet færdig med at arrangere en barometer-nytårsfest – det ville være sweet, hvis det blev til noget! :) 

- Jeg er bare så glad. Før jeg begyndte dette indlæg var jeg trist over jeg ikke fik lavet noget med min SRP, men jeg har mere gavn af at være glad synes jeg! Åh, jeg er glad. 

Nu vil jeg gå i seng - sov godt!
___
Life of Lize


P.s synes lige I skal se det her billede hæhæ...



fredag den 16. december 2011

SRP day 11: et dilemma

I dag er jeg blevet færdig med de taksonomiske spørgsmål. Dvs., at jeg nu mangler konklusion, indledning, abstract og litteraturliste. Det er rart. Jeg håber at jeg kan blive færdig med konklusionen og indledningen i morgen.

Jeg er kommet i et dilemma. Klassen fejrer julefrokost på tirsdag, dvs. dagen efter vi har afleveret SRP. Jeg ved, at hvis jeg ikke tager med, så ærger jeg mig rigtig meget når jeg ser de hyggelige billeder, der dukker op på facebook dagen efter derfra. Men samtidig - jeg har bare på ingen måde lyst til at tage med. Det kan godt være det bare er SRP, der gør jeg ikke har lyst til noget for tiden, men jeg føler mig heller ikke særlig tilpas i klassen længere, og ved derfor ikke hvorfor jeg skulle tage med til festen så. Jeg tror ikke på, at jeg kan samle mig omkring tanken at skulle tage til den, men jeg ved, jeg ved, at jeg vil ærge mig, når jeg sidder tirsdag aften og tænker på dem fra min klasse af sikkert hygger sig.

Det var især da kommentaren "vi skal da have nomineringer" kom inde på facebookeventen den anden dag, at jeg mistede lysten. Jeg plejer normalt ikke at have noget imod nomineringer, men jeg ved bare, at det bliver den gentagende smøre fra sidste års julefrokost... ... at det er de popolære, der får de fede nomineringer. Jeg ved jo godt hvem der er og får "klassens stemme", "klassens 3-kløver", "klassens venskab", "klassens babe" osv. Jeg synes, at det er så overreklameret at skulle vise sig frem til andre med sådan en mærkat på sig. Så kan de mindre populære gå rundt med deres "klassens facebookfanatiker", "klassens ego" og hvad ved jeg. Kald mig bare bitter og jaloux, men det er min holdning. Sådan noget er slet ikke mig længere sjov at gøre, sådan noget nomeringshalløj.

Tja, de ovenstående ting er faktisk ikke engang den største grund til, at jeg ikke har lyst til at komme.

Jeg ved det virkelig ikke. Burde jeg tage med eller ej?
___
Life of Lize

torsdag den 15. december 2011

SRP day 10: jeg vil meget hellere ud i det store blå...

Jeg har haft afsindig ondt i hovedet i dag. Men jeg har alligevel fået nået det, jeg hvertfald ville være færdig med i SRP. Jeg er helt øm i hele kroppen, og jeg er samtidig så rastløs. Det endte med jeg gik mig en lille tur på vores mudderede mark, og jeg fik hvertfald løsnet lidt tankerne fra SRP.

Alt den vand fra de sidste par dage har gjort marken meget mudderet! 

Der, hvor der er traktorspor, er der dannet små vandløb. Det var lidt flot på en måde.
___
Life of Lize

onsdag den 14. december 2011

SRP day 9: dobbelt op på glæde!

Jeg fik faktisk ikke bare et, men hele to, fantastiske breve i går! Det andet fik jeg først efter jeg havde skrevet mit blogindlæg, og jeg læste det da jeg lå i min seng på vej til at sove.

Jeg har nemlig fået mig en penneven.


Jeg er normalt ikke typen, der sætter mig ned og skriver breve, men da jeg har set her i blogverdenen hvordan folk sender fine breve til hinanden, og Lærke, min penneven, spurgte om vi skulle blive pennevenner, blev jeg ikke andet end glad! Vi bor i hver vores ende af landet, så det er dejligt at kunne have et venskab baseret på breve, da der ikke er noget så rart som at modtage et brev! Jeg glæder mig allerede til at sende hende et brev tilbage når mit SRP-mareridt er over.

Lærkes dejlige brev varmede mit hjerte og var et dejligt lyspunkt i min mørke SRP-tid!
Vejledning gik dårligt i dag. Jeg ventede på dem i over en halv time, og de kom traskende som om intet var hent - ("undskyld mig, men jeg skal faktisk nå en del i dag, så kunne I ikke tage og ta' mig lidt seriøs?")
Lige nu sidder jeg med det sidste af musikanalysen og prøver at blive færdig. Jeg har haft en ok dag ellers.
___
Life of Lize

tirsdag den 13. december 2011

SRP day 8: Som alt håb er ude...

... møder man en ven i nøden. Eller, rettere et brev. Et brev fra en, der dårlig nok kender mig, men som fik mit hjerte til at banke ekstra meget at glæde!
Det var rart.

Jeg har været glad i dag. Jeg har haft travlt i dag. Jeg har været rigtig træt i dag. Jeg har grinet i dag. Jeg har grædt i dag. Jeg har været misundelig i dag. Jeg har været stolt i dag.

Jeg skal til vejledning i morgen og har ikke en særlig god idé om hvad jeg skal sige... hvertfald ikke til min historievejleder. I aften skal jeg være færdig med 1. del af musikanalysen, så jeg kan gå igang med del 2 i morgen... og så forhåbentlig blive færdig med al analysen i morgen, så jeg kan begynde på diskussionen.

Jeg kan give mig selv high-five for i dag. Eller få en kat til det.



(eeej, nu hvor vi er igang med katte, så se below... Jeg må virkelig have en dårlig humor)




Kald det "jeg-er-ved-at-blive-sindssyg-af-SRP"-humor.

___
Life of Lize

mandag den 12. december 2011

SRP day 7: Så er jeg halvvejs

Jeg læste denne tanke på tankevæggen her i dag:

"SRP. Du og jeg har opbygget et had/kærlighedsforhold til hinanden. Nu danser vi jitterburg til Nina Simone, om lidt kyler jeg frustreret en bog gennem rummet. Hvorfor FORSTÅR du mig ikke? Giv mig lidt plads. Du kvæler mig, SRP. Du kvæler mig med dine krav. Jeg har brug for kærlighed. Du har brug for kærlighed, og jeg giver dig kærlighed; du har min fulde opmærksomhed, time efter time, dag efter dag. Og der er gode stunder ind imellem; det kan ikke fornægtes; det prøver jeg heller ikke på. Som når vi med et bliver tavs og sidder ubevægelige og lytter til musikken. Som når jeg har analyseret og analyseret i timevis og du siger: Tag du bare en pause, jeg skal nok vente på dig, lige her. Jeg vil gå hele vejen med dig, SRP. Det eneste jeg forlanger er din accept af hele mig; mine fejl og mangler, mine drømme og længsler. Tror du du kan det, SRP? For hvis du kan, vil jeg måske hviske i dit øre at jeg elsker dig".

Jeg synes det var så gennemført skrevet, mest af alt fordi jeg har gjort mange af de samme tanker. For SRP er blevet som et vanskelig forhold. Vi har vores op- og nedture, men vi bliver ved med at kæmpe for vores forhold skal lykkedes. Tilmed er SRP den eneste, der ikke vil forlade mig. Den ligger og venter på mig hver morgen og forlader mig ikke, selvom jeg kan være sur og gal på den.

Jeg føler jeg har fået lavet noget konstruktivt i dag, men der er langt endnu før jeg er færdig. Sådan føles det hvertfald.
___
Life of Lize

søndag den 11. december 2011

SRP day 6: Jeg kan ikke mere

Jeg er simpelthen så ked af det. SRP er virkelig streng mod mig, og jeg har intet overskud til den... ... som i INTET OVERSKUD. Efter jeg kom hjem fra min søster, brød jeg fuldkommen sammen og opdagede alt det jeg havde for at skulle lave til de næste 7 dage. Lige for tiden kan jeg ikke overkomme for mange ting med alle de forfærdelig ting, jeg oplever omkring mig. Der er intet overskud at kunne tage af, og jeg bryder sammen hver gang der er det mindste, der får mig bare lidt ned med nakken.

Jeg er ynkelig, og jeg benægter det ikke. Folk omkring mig siger, "jamen der kommer jo en anden side af det her SRP-forløb" og "alle er kommet igennem det, så også du" og "du skal helt sikkert nok nå det". Men jeg kan ikke føle det som en hjælp. Jeg er stadig fanget i mit "stræber-perfektionisme" der gør, at jeg skal have minimum 10. Min mor sagde, at jeg ikke måtte bukke under for en dum karakter, men så simpel er tingene ikke.

Jeg kan ikke mere. Det føles ubehageligt at tvinge mig selv til at fortsætte, men hvad skal jeg ellers gøre? Jeg må bare håbe på det bedste vil ske.


Hurtige billeder af nogle lys, der står på mit arbejdsbord.
De giver lidt håb, eller, det tænker jeg hvertfald
___
Life of Lize

lørdag den 10. december 2011

SRP day 5: Jeg er træt... af det hele.

Klokken er 21:15.
Jeg er simpelthen så træt. Sidste nat faldt jeg søvn ved 2:30-tiden og vågnede 7:30.
Lige nu er jeg ved min søster, der har hjulpet mig rigtig meget. Der er SÅ meget jeg ikke har styr på - fx hvad der gør arier specielle, og det har jeg slet ikke været sat ind i (men samtidig, jeg havde ingen bog at kunne gøre mig klog med det på). 
Mens jeg kæmper for at holde mig vågen (med den cola, jeg spurgte jeg må få) lytter jeg til Tony Bennetts rare stemme og prøver at komme igennem den dumme analyse.



 Min svoger, der er gymnasieunderviser, (som min søster) har set på min problemformulering og hørt hvor dårligt det er gået til med udleveringen af materialet fra min vejleder. Han opfordre mig på det stærkeste at klage til vores rektor, for med 4 analyser, hvoraf jeg skal finde de to af dem selv (ud over det krudt jeg har brugt på at finde de første to, før min vejleder sendte mig dem), er alt for meget til 2 uger + den dumme historie med det manglende materiale. Jeg er lidt modstridende for at klage, men mest fordi jeg ikke orker at klage. Jeg er så træt. Træt af det hele. Det hele virker så uoverskueligt. Jeg glæder mig til SRP er over. Jeg har for første gang virkelig brug for en ferie.
___
Life of Lize

fredag den 9. december 2011

SRP day 4: Det går da nogenlunde...

Denne dag har ikke fået sin fulde udnyttelse, men det skyldes mest min dumme hovedpine, der kommer i tide og utide. Så fordi mit hoved ikke var særlig sammenarbejdsvillig, fik jeg ikke lavet særlig meget, men fik dog lavet en sammenligning mellem de to værker, jeg skulle lave i analysedelen. Jeg har intet fået skrevet dertil, men har blot tegnet og streget over i papirerne. Det var mange sider at skulle sammenligne med! Mine hænder er også gule og grønne nu efter alt den overstregning.



I morgen tager jeg ud til min søster. Det bliver dejligt at komme lidt væk herhjemmefra, nu hvor jeg har siddet så mange dage indedørs.

Jeg opdagede slet ikke det var fredag i dag, før jeg tilfældigvis så nogen skrive det på Tankevæggen her til aften. Det skræmte mig lidt. Jeg plejer altid at have en indre kalender i mig, men den er vist forsvundet midt i det her SRP-forløb. Jeg glæder mig til det er overstået.
___
Life of Lize

torsdag den 8. december 2011

SRP day 3: Problem solved!

I dag fik jeg min lærer til at udlevere mit materiale, som jeg manglede, så jeg kunne begynde på analyse-delen i dag. Jeg fik ikke lavet så meget på selve analysen, men fik arbejdet meget med noget redegørende for de to analyser, jeg skal lave. Så det er fint nok.


Jeg har ellers fået slappet lidt af i dag. Eller rettere, jeg har plejet lidt om mig selv, såsom at fået spillet noget klaver og cello, samt spist æbleskiver. mums.
___
Life of Lize

onsdag den 7. december 2011

SRP day 2: Så er første problem dukket op

Jeg har i dag skulle realisere, at jeg ikke kan skaffe de noder, jeg skal analysere, gratis. Jeg skal betale bare for et af nodesættene - og det er ikke løgn - 80 kr.! Jeg har ikke tjekket de andre tre nodesæt, jeg skal analysere, men jeg gider da ikke til at investere så mange penge i det, når jeg ikke skal bruge det til andet fremover. Rent ud sagt - det pisser mig af. Især fordi det er min lærer, der skal sørge for, at alt det stof, der skal analyseres, skal vedlægges opgaven. Det mente min lærer ikke, at han ikke skulle, men der står altså skrevet, at lærerne skal udlevere alt materiale, der skal anlyseres.
Så dagen i dag har jeg været lidt bitter. Det har ikke hjulpet på opgaven, men jeg er alligevel snart færdig med redegørelsen. Dvs., at jeg skal blive færdig i dag med den redegørende del, så for mig handler det bare om at klø på fra nu af, så jeg kan blive færdig (og forhåbentlig komme tidligere i seng i aften)

Jeg håber at al den te, jeg har brygget vil holde mig vågen og frisk.
           (første billede: "jeg er så træt, at jeg ikke engang orker at smile...")
Igen, solbrillerne gør at I ikke ser hvor tåbelig jeg ser ud. Jeg synes ikke make-up er nødvendig, når man alligevel sidder hjemme og arbejder. Men det betyder ikke, at jeg ikke ser dum ud. For det gør jeg uden make-up.
___
Life of Lize

SRP day 1: Så er SRP begyndt!

I går (eller mandag sådan set) fik jeg udleveret min SRP-opgaveformulering. 
Den var okay, men der var nogle ting, der ikke var styr på. Bl.a. noget med kilderne, men det skal jeg have set på om det ikke godt kan lade sig gøre alligevel at finde dem selv.

Lige nu er kl. 00:41. Jeg har læst det meste af dagen og fået skrevet noget på den redegørende del af opgaven. Derudover har jeg skrevet et brev til barometeret og fået skrevet med en fyr, jeg ikke har hørt fra de sidste mange måneder. Det var rart, men også sært. Han har inviteret mig på café efter SRP. Sødt.

___

Sweateren, jeg har på, har min farmor engang strækket til mig. 
Den er hyggelig, og minder mig meget om hende.

Denne bog var nyttig...

... men jeg var egentlig ret træt.

Og nu kan jeg ikke mere...

... så jeg vil bare sige godnat, kære læsere!

(Jeg har btw solbriller på, fordi jeg ser dum ud kl. 00 om natten).
___
Life of Lize

søndag den 4. december 2011

Er det lige i overkanten eller ej?

Kære læsere

I morgen begynder mit SRP-helvede (jeg beklager udtrykket). Jeg er så nervøs og jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne komme igennem det. Det er såmænd ikke fordi jeg ikke tror jeg består, men jeg er nok lidt af en stræber når det gælder store opgaver, så hvis jeg ikke får minimum 10, bliver jeg virkelig ked af det.
Det er jo egentlig dumt at tænke på, for jeg skal i stedet tænke positivt og bare tænke på at skrive en god opgave, men det er bare så svært. Hvertfald for mig.

Nå, men hvad jeg gerne vil høre er jeres mening om nedenstående billede. Jeg kom i et kreativ hjørne i går og brugte dagen i dag på at redigere nogle billeder. Dette blandt andet. Teksten skulle fortælle noget om at "nu kan SRP bare komme an", men når jeg tænker over det, virker det i stedet måske lidt grænseoverskridende og stødende? For jeg står jo "afklædt" bag et skilt, der måske kunne betyde noget andet i nogens øjne. Min venindes fortolkning var at "du er nøgen, og at du skal vise dig nøgen overfor en anden - og har været usikker, men er nu modig til at smide skiltet og være rigtig nøgen".

Og det har altså slet ikke været mening. Jeg vil bare gerne tage kampen op mod min SRP-frygt, og derfor svarer jeg højt 
"OK, LAD OS GØRE DET!"

Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening omkring billedet. Og grunden til dette er, at jeg overvejer at bruge det som profilbillede på Facebook - med teksten "SRP kan bare komme an".

Er det lige i overkanten eller ej?

___
Life of Lize

torsdag den 1. december 2011

Om jeg har kedet mig? neeeeej da....

Okay så. Måske lidt.


Jeg har haft brug for at tænke på alt andet end noget skolerelateret i dag. Deriblandt SRP (det går snart ikke længere).
Men jeg har samtidig haft hovedpine i et døgn nu, og ligemeget hvad jeg har prøvet, forsvinder min hovedpine ikke. Mit hoved er ved at eksplodere. Det gør faktisk virkelig smertelig ondt.


Nå, men som mange nok ved, har der været Movember i hele novembermåned. Da jeg elsker skæg (en MEGET intern joke), valgte jeg at bruge dagen på nedenstående projekt. Det blev ikke helt som jeg havde ønsket mig, men jeg ved ikke helt hvad jeg ellers skulle gøre. Ville gerne have lavet en tegneserie, men jeg kunne ikke finde et program at lave det i, så det endte med at blive lavet i gode, gamle Picasa.


Spørgsmål er så - hvis jeg har så ondt i hovedet, hvordan kunne jeg så lave dette lille projekt?
Det skal jeg sige dig. Hvis du keder dig nok som jeg gjorde, skal der nok ske noget interessant meget hurtigt, om så dit hoved er ved at sprænge eller du er enorm træt.


Jeg håber I finder det sjovt. Det har hvertfald været mit formål med at lave det. Højreklik på billedet og tryk ny fane for at kunne læse teksten og følg numrene for at forstå handlingen.






Q: Hvad er Movember?
A: Movember (en sammentrækning af ordene moustache og november) er en årlig, måned-lang event, der involverer at gro et moustache i november måned.


Q: Hvorfor skulle du fjerne dit skæg?
A: Fordi det ikke længere er November

Q: Du er en pige. Hvorfor vil du gerne have et skæg?
A: Fordi SKÆG ER SKÆGT!

Q: Det ligner ikke et rigtig skæg, du har.
A: Det er det.

Q: Jamen kvinder kan da ikke få skæg?
A: Du kan da se jeg har et?

Q: Det er da noget underligt noget…
A: ...

___
Life of Lize