søndag den 4. december 2011

Er det lige i overkanten eller ej?

Kære læsere

I morgen begynder mit SRP-helvede (jeg beklager udtrykket). Jeg er så nervøs og jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne komme igennem det. Det er såmænd ikke fordi jeg ikke tror jeg består, men jeg er nok lidt af en stræber når det gælder store opgaver, så hvis jeg ikke får minimum 10, bliver jeg virkelig ked af det.
Det er jo egentlig dumt at tænke på, for jeg skal i stedet tænke positivt og bare tænke på at skrive en god opgave, men det er bare så svært. Hvertfald for mig.

Nå, men hvad jeg gerne vil høre er jeres mening om nedenstående billede. Jeg kom i et kreativ hjørne i går og brugte dagen i dag på at redigere nogle billeder. Dette blandt andet. Teksten skulle fortælle noget om at "nu kan SRP bare komme an", men når jeg tænker over det, virker det i stedet måske lidt grænseoverskridende og stødende? For jeg står jo "afklædt" bag et skilt, der måske kunne betyde noget andet i nogens øjne. Min venindes fortolkning var at "du er nøgen, og at du skal vise dig nøgen overfor en anden - og har været usikker, men er nu modig til at smide skiltet og være rigtig nøgen".

Og det har altså slet ikke været mening. Jeg vil bare gerne tage kampen op mod min SRP-frygt, og derfor svarer jeg højt 
"OK, LAD OS GØRE DET!"

Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening omkring billedet. Og grunden til dette er, at jeg overvejer at bruge det som profilbillede på Facebook - med teksten "SRP kan bare komme an".

Er det lige i overkanten eller ej?

___
Life of Lize

7 kommentarer:

Mette sagde ...

Hmm, altså billedet er rigtig smukt, men hvis du sætter det på Facebook er jeg måske bange for at du vil få en del kommentarer fra drenge der nok ikke tænker på SRP når der står let's do it :-)
Hvis du forstår
Og dejlig og personlig blog!

Jesper F. sagde ...

Jeg kan godt lidt se pointen i at du skal til at smide skiltet og vise dig nøgen overfor en anden, men måske også fordi du ser sårbar ud, når du står nøgen og kigger ned på en næsten genert måde.

Men jeg er vild med billedet, men det er måske fordi du er pæn at se på. (Jeg synes du skulle vide det)
Pas dog på med at lægge det på Facebook, medmindre du er sikker på at det er rare personer der ser det.

Michelle Cramer sagde ...

Det er et rigtig flot billede, men det ja, det er lidt i overkanten.. medmindre man får den forklaring du har givet her på bloggen. Det kan nemt misforstås, og min første tanke da jeg så det, var altså ikke "SRP", selv ikke efter forklaringen.

Mathias Eis Schultz sagde ...

Cool blog & godt at se du lytter til barometeret :)

/Mathias

Mads sagde ...

Jeg vil sige en ting til SRP "Bring it on!" Jeg, har godt nok ikke så store forventninger som dig til min egen, men jeg vil da gøre et forsøg og være tilfreds med et 4-tal. I forhold til billedet. Så, viser det en hudløs ærlighed, at du viser at du er ved at være klar til at se SRP i øjnene og skrive den, når du er mest sårbar, men stadigvæk modig nok, til at stå frem godt nok bag et skilt. Men, jeg vil sige du skal passe på med Facebook, for det kan hurtigt sende forkerte signaler, for folk der ikke kender til at det handler om SRP, andre kunne se det som desperation...

Nikoline sagde ...

Jeg er enig i den mening der sådan generelt bliver udtrykt i kommentarerne.
Billedet er flot, rigtig meget endda. Men facebook er et socialt medie, hvor der vil være rigtig mange mennesker der ser det (alt efter hvor mange venner du har, og hvilke profilindstillinger du har, selvfølgelig), og jeg tror at nogle vil forstå det anderledes end du har tænkt det... Jeg kan godt forstå du gerne vil vise billedet til andre, men måske facebook ikke er det rigtige medie :) Bloggen her er derimod langt bedre, efter min mening.

Life of Lize sagde ...

Jeg takker for jeres dejlige beskeder!
Det var godt at høre jeres mening. Selvom der var en vis enighed om jeg ikke skulle bruge det på facebook, så har jeg alligevel brugt det - MEN jeg lavede teksten om, og jeg beskar bunden, så billedet har fået en helt anden betydning. Billedet har heldigvis mødt positiv reaktion, og hvis der er en eneste, der synes billedet generer dem, så vil jeg slette det. Så jeg har taget chancen, som I kan læse. Men det betyder som sagt ikke, at jeg ikke har taget jeres ord til mig, for I kom med nogle gode grunde og idéer :)
___
Life of Lize