onsdag den 28. september 2011

Jeg blev i dag optaget til en studiepraktikplads - yes!

Endelig!

Endelig lå beskeden i mailboksen om, at jeg var blevet optaget til studiepraktik. Og så var det endda mit førstepriotet, så det er jo helt fantastisk.

Jeg har valgt Filosofi/Idéhistorie på Aalborg Universitet i uge 43. Ej, hvor jeg dog glæder mig(:

Vil derfor dele denne gode sang med jer. Vi ses!





mandag den 26. september 2011

Fødselsdag krydret med sygdom - ikke lige min cocktail, men trods det, var det en rimelig lækker weekend!

Jeg fyldte 19 i august, men har først haft tid med mine efterskoleveninder, at fejre det denne weekend. Den blev fejret i mine forældres sommerhus, dejlig tæt på havet og så langt væk fra alting!
Vi havde en rigtig sjov weekend med hygge som øverst på dagsordenen, og vi lavede alt fra at synge Singstar, til at lave mad og nyde det mirakuløse gode september-vejr.

Intern joke: "Unborn babies"


"Maricola" og "Grøn", som de bliver kaldt
"Maiks" og "Lize", som min veninde og jeg bliver kaldt
Efterskolebørn skal bare putte - det er standarden! (Astrid og "Grøn" pryder dette billede)
Madlavning!





Jeg var ikke den eneste der fik gaver, da "Maricola" heller ikke havde fået hendes gaver før nu
Astrid er den mest kunstneriske af os alle, og har tegnet denne sjove tegning til "Maricola".
Hun har virkelig et kreativt talent inde for tegne- og malekunsten!
- "Jamen - det var jo lige den film, jeg snakkede om før! Det var da pudsigt - den er så gooood"
- "Jeg tænkte nok du ville blive glad for den!"
Et tilfreds køb!
Min kogebog, jeg bl.a. fik i fødselsdagsgave

Fantastisk vejr!
Vi valgte og nyde "Maricola"s Asti, som hun havde fået af os.
Jeg elsker Asti, btw
Singstar!

Der blev skrevet i “Maiks'" hue.

EGO er ét at vores yndlingsbeskæftigelse!
______________________________________________________________

Som titlen indikerer, har jeg været syg. Det kan vist også ses på flere af billederne, at jeg ikke ligefrem udviser det hele store energi og friskhed.
Jeg har været syg siden torsdag, og var virkelig ked af at skulle til at være det, siden jeg havde glædet mig sådan til denne weekend. Men det lykkedes mig at gemme det så godt væk jeg kunne, og nyde weekenden på bedste vis.

Tilgengæld har jeg været helt igennem syg i dag, hvor det har stået på både feber og hele molevitten. Jeg har ikke gjort andet end at se film, spist og sovet. Og det har faktisk været en rigtig, rigtig dårlig dag.
En dårlig, ynkelig dag.

Ved aftensbordet græd jeg, og prøvede at gemme det bag en facade af sygdom, som min far hoppede på (min mor var ikke hjemme).
Jeg havde smerter, men jeg græd ikke over det. Jeg tror det var en blanding af en stresset, forfærdelig forgået uge, der havde hobet sig op, og havde ladet sig blive skjult i weekenden... ... for derefter at lade sig vise sin sande natur frem. Denne dag har været alt andet end vellykket. Jeg har slet ikke kunnet tænke klart og jeg brugte det meste af dagen på ingenting. Ja, det er trist.

På et tidspunkt på dagen var jeg så svimmel at jeg kom til at banke hovedet ind i mit bord. I stedet for at tage mig til hovedet eller reagere videre på selve slaget, faldt jeg blot ned på jorden. Jeg var som i en "bevidst bevidstløshed". Mine øjne så tomt op på mit loft, der er prydet med mine postkort og jeg så specielt på et kort med en pige, der ser sig tilbage efter den fyr, der var hende utro. Det var det første tidspunkt jeg i dag græd.
Men trods det var det en sejr, at jeg kun tænkte på ham ca. 20% af min dag.

Og i al denne ynkelighed valgte jeg at se Avatar. Da jeg havde set den færdig, følte jeg mig endnu mere grædefærdig, ikke pga. den smukke historie som sådan, men fordi jeg er så forelsket i den tanke at man kan værdsatte så mange ting, der er os givet. Navierne lever, ånder og hænger sammen med naturen, og deres kærlighed og taknemlig, de har for hinanden, deres kultur og naturen gør mig sådan et unikt indtryk. Og tanken om, at jeg højest sandsynlig aldrig vil kunne opleve at leve på den måde, er så grusom - for jeg har nok en eller anden hippietanke om, at jeg gerne vil være en del af naturen og at mit "folk" skal elske og ånde for den.
Det kan også være at jeg bare er en tudeprinsesse, der ikke kan klare at se denne slags romantisk idealbillede, uden at komme til at tudbrøle.

Måske jeg bare burde gå i seng. Der er nok alligevel ikke nogen, der vil lytte til min ynkelighed. 

tirsdag den 20. september 2011

Pride and Prejudice ♥


"You must know, surely you must know, it was all for you. If your feelings are still what they were last April, tell me so at once. My affections and wishes have not changed, but one word from you will silence me forever. If, however, your feelings have changed, I would have to tell you: you have bewitched me, body and soul, and I love... I love... I love you. And I never wish to be parted from you from this day on."

Jeg ville ønske Mr. Darcy ville se sådan på mig, som på billedet. Jeg vil ønske, at jeg havde en Mr. Darcy i mit liv.

søndag den 18. september 2011

Just another hopeless love

Sometimes I would wish that you could take me close to you, and you would let me be sure that you would never leave me... again.


We could speculate about the cosmic solution. We could dance in the rain. We could fly, if we wanted to.


But I do not think, that I can wake up from this beautiful, dreaming illusion.


because I still love you.


Fødselsdag

I går var jeg til min venindes 19 års fødselsdag.
De fleste af pigerne fra min klasse var med, og vi fik snakket, spist og hygget.
En dejlig, rolig aften, hvor jeg kunne tale med mine veninder, få grinet, fjollet, og hvad der ellers hører til at gøre af skøre ting i vores klasse.

Her er lidt billeder fra aftenen. Jeg har prøvet at eksperimentere med nogle farve, så det er derfor de ser ud, som de gør :-)






Min smukke veninde (t.h.) fra bloggen Forleden fik jeg hele Verden og jeg selv


God søndag!

torsdag den 15. september 2011

En weekend der gav mig alt det, jeg i så lang tid havde haft brug for

I den forgangne weekend har jeg været i Kolding for at besøge min efterskoleveninde.
Vores gymnasium havde fri i fredags og mandagen i denne uge, så jeg havde en lang, god forlænget weekend til at se min veninde, jeg ikke ser så tit, da distancen gør det kompliceret.

Jeg tog derned torsdag efter skole, og mens min veninde var i skole fredag, lavede jeg aflevering.
Det var faktisk befriende at sidde i et andet værelse end sit eget og lave lektier og afleveringer. Jeg nød det, og min mors veninde var også inde med te og vindruer til mig - ren luksus! :-)

Fredag aften tog jeg til min venindes barndomsvens 19 års fødselsdag. Jeg kendte ham ikke, men jeg blev glad da han stod med åbne arme og krammede mig helt ind til mig, mens han fortalte, at han var glad for jeg kunne komme med også. Selvom jeg kun kendte min veninde og hendes klassekammerat fra festen, hyggede jeg mig og havde det virkelig sjovt!

Vi tog efterfølgende i byen, og jeg er sådan set ikke rigtig et bymenneske som sådan - det er faktisk kun hvis det er fremmede byer, at jeg rigtig kan li' at begive mig ud i nattelivet med en rus i kroppen. Vi dansede, vi fik en øl er middelaldrende mand, vi grinede, vi snakkede. Det var godt.

Vi kom hjem omkring fire - fem tiden om morgenen - og sov til lørdag kl. 14! Vi spiste chips til morgenmad og slik til middagsmad, gik i nattøj hele dagen, så masser af film og var bare generelt klamme.
Det var første gang i mit liv, at jeg følte, jeg ikke havde brug for at få noget for hånden en dag. Jeg plejer altid gerne at have ét eller andet ud af dagen, med det var mig ikke en nødvendighed den dag. 

Om aftenen lavede vi falafel med tzatziki. Vi manglede to vigtige ingredienser, så vi besluttede vi ville køre ud efter dem - iført nattøj og uden make-up! Jeg siger bare thank god for, at jeg ikke kommer til Kolding så ofte, så folk ville kunne genkende mig ;-) 
Vi endte ikke med at få krydderierne (til dels fordi butikkerne var lukket og fordi de 3 Fakta'er, vi var i, ikke havde det), men vi fandt et godt alternativ, og det smagte F-A-N-T-A-S-T-I-S-K godt :-)



Mmh... kan klart anbefales!
 _ _ _

Den dag ændrede faktisk rigtig meget for mig. Min veninde havde spurgt til noget om fredagen til festen, som jeg ikke havde villet rigtig svare på, som hun spurgte mig til igen om lørdagen. Jeg fortalte, at jeg ikke ville kede hende, men hun insisterede på at høre mig. Så jeg fortalte hende omkring min største hemmelig, mit største tab, mit sværeste valg, mine tusindvis af tårer og mit hjerte, der ikke føles mere levende.

Og der sad hun. Hun så på mig, og med ét stod der tårer i hendes øjne. De faldt lige så let ned på jorden, og hun tog mig helt ind til mig.
"Du holder ALDRIG sådan noget skjult for mig i så lang tid igen - nogensinde"!
Jeg græd også. Mange måneders lukkede følelser og tanker, blev lige pludselig åbnet op for. Jeg har slet ikke fortalt andre om hvordan jeg har haft det, så det var helt overvældende, at hun tog imod det, som hun gjorde. Jeg smilte til hende og fortalte hvor meget det betød for mig, at hun havde villet lytte til mig
"ALTID, Lize, altid vil jeg lytte til dig! Det må du aldrig glemme!" 

_ _ _

Om søndagen var jeg, min veninde, og hendes to veninder, jeg er begyndt at blive venner med, til noget  Shopping Bazar  i Kolding. Det var virkelig hyggeligt, og jeg fik købt adskillige ting (se billederne nederst). Bagefter tog vi på café, og til sidst tog min veninde og jeg Kærlighedstien og nød det fantastisk vejr!



And I enjoyed it! 

Min veninde klar til at gå ad Kærlighedsstien med mig!



Lækkert vejr!

Fik skrevet lidt på min egen lille historie på vej hjem i toget
(4 timer skal fordrives på bedste vis!)



Jeg fik disse blade, chokoladen, cremerne og Beo'en nedenfor plus en anden masse lækre ting for sølle 30 kr.!
Du ved, som sådan en "Velkommen til" - tilbud :-)






Jeg fik også købt nogle make-up sager til ingen penge!



 Dette armbånd er lavet af papirruller og pengene gik ubeskåret til et eller andet u-land, 
der havde lavet det. Jeg synes det var rigtig sødt, og der var flere at vælge i mellem - men aldrig én helt magen til en anden. Det gør dem ekstra unikke, synes jeg.



Og så fik jeg lige købt to trøjer og en cardigan.
Selvom trøjerne ligner hinanden, er syningen, stoffet og str. ikke helt den samme.
(Selvom, som du nok kan se, at jeg er glad for striber, haha)
Et køb, jeg er meget glad for!


_ _ _

Jeg håber I haft en ligeså fantastisk weekend som min! :-)

tirsdag den 13. september 2011

En tid, der næppe står i ord til at kunne blive forklaret

Som nogen af jer måske ved, har min farmor fået kræft. Det er lang tid siden, at beskeden omkring hendes sygdom blev stillet, men vi har levet med et håb på, at hun ville leve i så lang tid, hun nu kunne, selvom det dengang lød til, at det kun ville gælde uger før kræften ville tage overhånd.

Nu er der gået et halvt år, og vi har levet på et mirakel. Hun er stadig i live den dag i dag. Men det ser helt forfærdeligt ud ellers.

For 3 gange siden, jeg så hende, var jeg et smut forbi hendes hjem og hilste på hende og min farfar for omkring 20-25 minutters tid. Den tid havde jeg lige til rådighed, og min far havde spurgt, om jeg ikke ville se til hende bare kort, da hun var virkelig ked af det (det vil tage tid, at skulle uddybe mig omkring hvad det konkret er, hun var ked af over, men det havde hvertfald påvirket hende meget). Jeg hjalp hende med at gøre klar til hende og min farfars diamantbryllup, og ellers sad jeg blot med dem og fortalte hvordan det gik på gymnasiet.

Da jeg skulle til at gå, tog hun mig helt ind til mig, og begyndte at græde. Hun fortalte, at hun var meget taknemlig for jeg ville komme over og hun blev ved med at fortælle, hvor ked af det hun var. Jeg ville gerne kunne være i stand til at kunne gøre noget, men jeg kunne ikke andet end at trøste hende, og fortælle, at hun ikke skulle være bange for, at det, hun nu var ked af over, ikke skulle kunne løses på en eller anden måde.

For 2 gange siden fejrede vi mine bedsteforældres diamantbryllup. De nød dagen i fulde drag, og hun fik mulighed for at se de fleste af sin familie samlet på én dag. Hun var meget rørt over vi alle var kommet med gaver og ville være der for at fejre deres dag.

Diamantbryllup for min farfar og farmor

Den sidste gang jeg så hende var i dag. Min far havde fortalt, at han meget gerne ville have vi tog derop i dag, for i søndags havde lægen fortalt, at hun nok ikke længere ville være i stand til at bevæge sig længere. Jeg kunne høre på min far, at det var meget alvorligt, og vi tog derop i dag. Hun så meget, meget ældre ud, end hun plejede at gøre. Hun har altid været, i forhold til hendes alder, en meget frisk dame, så det at se hende fuldkommen afkræftet og nærmest tale som om hun var ved at falde i søvn hele tiden, var et virkelig smertefuld syn. Hun havde standhaftigt valgt, at hun ville når der var gæster sidde i stuen med os og sidde oppe. Men det var hårdt for hende, og selvom vi bad hende om at sige til, hvis hun havde brug for at hvile sig, skulle hun sige til.
På et tidspunkt efter jeg havde hjulpet med opvasken, kaldte min farmor mig hen til hende. Hun tog omkring mig og tog mig helt ind til hende. Hun gentog med en stille, afkræftet stemme, at hun var så glad for vi ville komme og besøge dem, og hvor meget hun holder af os. Jeg satte mig på stolen ved siden af, og blev ved med at holde hendes hånd. Hun smilte til mig igen og igen, og knugede min hånd. Jeg kunne ikke lade være med at se hendes aldrende hænder og min hånd sammen.


Jeg ved ikke, om jeg har set hende for sidste gang i dag. På en måde synes jeg det er forfærdeligt, at hun skal leve i de smerter, hun har, men jeg vil heller ikke miste hende.

I den sidste tid har jeg tænkt over alle de minder jeg har haft med mine bedsteforældre. Den gode mad, hun lavede, hendes gode humor, hendes og min farfar indbyrdes humor, hendes næstekærlighed, det hele. Jeg værdsatter dem alle, og misunder mine ældre søskende for at kunne have haft meget mere tid med dem.
Men livet går sin vante gang. Jeg vil helst af alt blot være lykkelig for det vi har haft, end at være for trist over det. Det ved jeg også, at min farmor ønsker at vi gør.
Jeg føler mig heldig, at ha' fået præcis hende som min farmor.

torsdag den 8. september 2011

Jeg sidder i toget lige nu.
Fyren ved siden af mig dufter fuldkommen af dig.
Hvorfor forfølger du mig? Hvorfor lader du mig ikke bare være?
Du har ikke fortjent flere af min tårer.
Gi' nu slip. Lad mig nu være. Jeg vil løsrives fra dig, fysisk som psykisk.

Jeg skal sidde siden af "din duft" 2 timer endnu.
Jeg forstår ikke du vil pine mig sådan.
Aldrig har en togtur været så smertefuld.

mandag den 5. september 2011

Mandagskuller

Jeg sidder helt alene på mit værelse. Savner nærvær, savner dig. Det er som om der mangler noget i mig, når du ikke er her.
Har du det på samme måde? Det har du sikkert ikke. Jeg er helt alene.

Sangen, vores sang, spilles ligeså i dette øjeblik. Hører du den mon også? Nej, det gør du nok ikke.
Hvorfor skulle du også det? Det er min dumme kærlighed, der spiller mig et puds.
Hvorfor forstyrrer du mig, når jeg skal lave lektier? Hvorfor får jeg dig ikke ud af mit hoved?
Der er koldt herinde. Radiatoren er varm, men jeg fryser. Jeg er pakket godt ind, men det er kun din varme, der kan fjerne min kulde. Gid du var her. Gid du var min.
Men det er blot endnu en mandag.

Imens smelter mine ører ligeså langsom til Helios’ fortryllende musik:


lørdag den 3. september 2011

Besøg fra USA!

Min mor studerer slægtsforskning og har i længere tid været fokuseret på dem af mine forfædre der rejste til Amerika og bosatte sig der.
Det har betydet vi har fået kontakt til min vist nok mors fætters tipoldefars bror... eller et eller andet derude af. De studerer selv lidt slægtsforskning, og har været meget interesseret i hvorfra deres forfædre var bosat her i Danmark.

De har besøgt os i den forgangne uge mandag til torsdag, og har boet i vores sommerhus. Dele af min familie, der er relateret til familien har vist dem rundt her, så de kunne se, hvor deres forfædre kom fra, og ellers fået fortalt dem noget kulturhistorie.

De var et par rare, dejlige amerikanerpar. Virkelig flinke, og sådan nogle søde mennesker.



På restaurant med de kære mennesker

At have fælles interesser bygger bånd trods kulturer og sprog

Her er et billede af den tætteste relaterede familie fra Danmark til dem