Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag

tirsdag den 1. november 2011

Det er efterhånden meget svært

Jeg har haft ustandselige humørsvingninger i den sidste, lange tid. Når jeg får det "touch" af, at være lykkelig, brister boblen i samme sekund, og jeg reagerer altid så voldsomt, når den lykke, jeg har i hænderne falder til jorden. Bare min dag i dag har været ren turbulens:

Jeg fik en god, lang samtale med mit hjerte åbent med en person, der havde lyst at lytte til mig.
Hun fik mig til at smile, indse nogle gode ting og stod med åbne arme for at høre hvordan jeg havde det.


Jeg spurgte min veninde, om hun ville med til at lave noget sammen med skole, fordi det var lang tid siden, vi havde lavet noget samme. Nogle gange får vi de der sjældne, men gode stunder, hvor vi har det godt med hinanden, men jeg har følt flere gange på det sidste, at hun føler alting skal være "omkring" hende. Jeg føler slet ikke jeg har nogen betydning for hende, og det er som om dét, hun siger altid er vigtigere end det jeg gerne vil fortælle.

Tilfældigvis støder jeg ind i min barndomsveninde på gymnasiet i dag, og jeg spørger hende, om vi sammen skal tage til den fredagscafé, der er på gymnasiet på fredag. Det ville hun rigtig gerne, og jeg kunne mærke hendes oprigtighed. Fantastisk.

Efter skole spørger den veninde, jeg nu havde en aftale med, om han er begyndt at komme sammen med hende den anden igen. Mit hjerte nåede lige at slå i utakt et kort øjeblik, og min verden stoppede for et øjeblik. Som man troede at man var ved at vinde en sejr, der længe har stået på, så sker dette. Ikke nok med, at min veninde tydeligvis aldrig har forstået hvor hårdt det har smertet mig, men at hun så siger det på den måde, hun gjorde. Jeg har ikke tænkt på andet hele dagen.

Da vi tog hen i vores shoppingcenter, vi nu har i min by, var det igen som om min veninde var centrum. Hun skulle på biblioteket (som er i centeret), og det ville jeg også meget gerne. Men hun var lidt syg, så hun ville ikke være for lang tid i shoppingcenteret. Det havde jeg det fint med, men det blev nærmest kun det hun ville, som vi så - og så ville hun hjem. Hun var ikke det mindste interesseret i, hvad jeg havde oplevet på det sidste og hvad jeg havde haft lyst til.

Jeg græd hele turen hjem. Mest pga. ham. Jeg græder meget, I know. Da jeg kom hjem, pakkede jeg mig helt under dynen og sov eftermiddagen væk. Da jeg vågnede følte jeg, at der ikke var noget at stå op for. Jeg gad ikke mere. Jeg gider ikke mere.

Min mor kom med en pakke til mig fra min veninde. Jeg havde glemt mine vanter hos hende, så hun havde været så sød at sende mig dem til mig.

_____

Det er ikke fordi jeg ønsker at lave en tudeblog. Jeg bliver faktisk lidt skuffet over mig selv, at jeg hele tiden er så sørgelig her på bloggen, men det er blot for at fortælle hvordan og hvem jeg er. Jeg håber så inderligt, at der sidder nogle bloggere derude og tænker om det jeg skriver, at "det kender jeg godt" eller "jeg forstår hende faktisk", som mange få gør.
En dag bliver det hele godt igen. Det ved jeg. Indtil dag er der ikke andet for end at kæmpe.

_____

Lyt til den her smukke sang.
"I can't make you love me". Og hvor det dog piner mig.


“No matter how many times I tell you he'll break you heart, or how many times he does it, you'll never give up, Why you ask?...because you love him.”

“You must be strong now. You must never give up. And when people make you cry and you are afraid of the dark, don't forget the light is always there.”

søndag den 18. september 2011

Just another hopeless love

Sometimes I would wish that you could take me close to you, and you would let me be sure that you would never leave me... again.


We could speculate about the cosmic solution. We could dance in the rain. We could fly, if we wanted to.


But I do not think, that I can wake up from this beautiful, dreaming illusion.


because I still love you.


mandag den 5. september 2011

Mandagskuller

Jeg sidder helt alene på mit værelse. Savner nærvær, savner dig. Det er som om der mangler noget i mig, når du ikke er her.
Har du det på samme måde? Det har du sikkert ikke. Jeg er helt alene.

Sangen, vores sang, spilles ligeså i dette øjeblik. Hører du den mon også? Nej, det gør du nok ikke.
Hvorfor skulle du også det? Det er min dumme kærlighed, der spiller mig et puds.
Hvorfor forstyrrer du mig, når jeg skal lave lektier? Hvorfor får jeg dig ikke ud af mit hoved?
Der er koldt herinde. Radiatoren er varm, men jeg fryser. Jeg er pakket godt ind, men det er kun din varme, der kan fjerne min kulde. Gid du var her. Gid du var min.
Men det er blot endnu en mandag.

Imens smelter mine ører ligeså langsom til Helios’ fortryllende musik:


onsdag den 6. juli 2011

torsdag den 30. juni 2011

Denmark's Next Top Model?

Jeg har i dag fået at vide, at jeg skulle melde mig til Danmarks Næste Topmodel.
Det smigrede mig rigtig meget, da jeg tit har dårlig selvværd omkring mit udseende, så det betød rigtig meget for mig at vide! :-)

Det var vores købmands kone der fortalte mig det. Hun er fra Asien et sted, og blev købmandskone for ca. 10 - 15 år siden, hvertfald dengang jeg var barn. I dag da jeg kørte til købmanden for at handle lidt ind, havde jeg lige nået at få shinet mig lidt op, så jeg kunne være klar til at køre på arbejde bagefter. Da jeg havde fået lagt diverse købmandsvarer i posen, sagde købmandskonen, at hun syntes jeg blev meget ældre og så meget anderledes ud for hver gang hun så mig. Og hun har da ret, for jeg kommer ikke så tit til vores købmand længere, da jeg for det meste opholder mig inde i den nærmeste storby, og derinde handler ind.
Hun spurgte, om jeg brugte meget make-up eller om jeg så meget naturlig ud i mit ansigt. Det undrede mig rigtig meget, at hun spurgte efter det, men jeg fortalte, at det eneste, jeg havde gjort ud af mig i morges, var at tage mascara på. Hun smilte og grinte som asiatere kun kan gøre, og fortalte, at hun spurgte, fordi hun så godt kan lide at se Danmarks næste topmodel, fordi det ikke bare var en let vej man kunne gå, men man skulle også bruge hjernen for at kunne vinde konkurrencen. Og så var det, at hun sagde, at jeg skulle ta' og melde mig til det, fordi jeg havde nogle flotte øjne, og var en rigtig smuk pige.

Og man kan da ikke andet, end at smile og få boostet sit selvværd 110 % op!

Selvom jeg ved at jeg aldrig vil kunne måle mig med de topmodeller, der er på TV, og købmandskonen højest sandsynlig sagde det mest for at glæde mig, så er det sådan noget, der lige gør dagen ekstra rar.

Jeg må hellere se, at få handlet noget mere ind hos vores lokale købmand!

søndag den 5. juni 2011

Jeg vil tænke på noget andet end biologieksamen i morgen...

Begynder så småt at forstå det biologi, vi har fået opgivet til eksamen i morgen. Der er ét emne, jeg absolut ikke vil trække, men ellers er jeg nu meget med.
Om jeg er nervøs? Meget!

Glæder mig til at få det overstået.

Nu vil jeg ud og male i solskinnet.


David Grey - Shine

tirsdag den 31. maj 2011

Riding For The Feeling

ELSKER ELSKER OG ATTER ELSKER
Det Elektriske Barometer
for, at have spillet dette fantastiske nummer ude gennem højtalerne og ind i mine ører.

Mmh... Bill Callahan - du er nu god!

mandag den 16. maj 2011

Tosomhed

Sidder en mandag aften og er så træt. Jeg vil mest af alt gerne sove, men min krop tvinger mig til at blive oppe. Den har fået færten af noget kreativt, det bobler i mig. Jeg tegner og tænker, smiler og undre...

Dette blev resultatet.
Billedet er efter inspiration af en anden kunstner, men jeg har ellers tegnet det selv.
Det er lidt et uhyggeligt billede, ikke? Det er ikke fordi det er som sådan særlig pænt, men der er noget, jeg godt kan li' ved hende. Noget udspekuleret. Undrende. 
Tjah... Det finder jeg nok aldrig ud af. 

Hvad synes du om det? Hvad tænker du?

Jeg lytter lidt endnu til Thomas Dybdahl inden jeg går i seng. 
Katten ligger på min seng og lytter stille med. 
Med ham er jeg ikke i ensomhed. Sammen er vi tosomhed.


mandag den 25. april 2011

Goodbye Life

Så er ferien slut.
Skal til at tilbage på træstole, til at terpe matematik og tysk igen, til at savne ferie og venner igen.

Oh god. Jeg har helt lyst til at græde over at ferien er slut. Synes at livet lidt kaotisk lige nu, hvad angår afleveringer, lektier, løfter, svigt... Jeg kunne godt bruge en uge mere!

Sidder i selv samme øjeblik denne mandag aften og lytter til en smuk sang, min veninde har delt på min væg på Facebook. Jeg kan ikke beskrive det smil jeg bærer lige nu, mens jeg lytter til denne smukke sang - og den søde hilsen. En fantastisk pige og en dejlig sang, jeg må dele med jer!



Jeg fik set min farmor i dag. Det var skønt at se hende igen. Hun skal til stråling i morgen, onsdag, torsdag og fredag. Det er noget pjat, at hun ikke må overnatte på sygehuset, når hun skal derhen så tit i den her uge. Turen tager jo en time hver vej fra hendes hjem til sygehuset, men næh nej... sygehussystemet er sådan, at det må hun ikke. Åndsvagt.

Men anyway. Yndlingsteen var serveret, de altid gode hjemmelavede kager var fremme, smilet var stort og vi hyggede os.


Perfekt afslutning på en perfekt ferie.