søndag den 18. december 2011

SRP day 12: Så nærmer det sig for alvor

Jeg har haft det virkelig blandet, hvad angår følelser i dag. 

- Da jeg stod op, havde jeg den samme anti-motivation, som jeg har haft de sidste par dage. Jeg orker ikke SRP mere. Jeg tvinger mig igennem mine daglige mål, og jeg stopper tit op undervejs og mærker hvor forfærdelig det føles indeni. Alle har det som mig, det ved jeg godt. Men det er virkelig ubehageligt. Jeg er virkelig ved at give op, og når jeg siger til mig selv at jeg er færdig for i dag med mine mål, så ser jeg igennem næste dag hvad jeg har nået - og opdager hvor dårligt det jeg har skrevet er. Virkelig øv-følelse.

- Min gamle barndomsven Peter kom på besøg i dag. Jeg har ikke set ham i evigheder, og var faktisk lidt træt af, at han kom i dag af alle dage. Men som i en anden film, hvor ham den mandlige skuespiller står med ryggen og man siger hans navn, vendte han sig i slowmotion mod mig, sendte mig det dejligste, varme smil og sagde "Hej med dig - hvor er det rart at se dig!" Jeg blev så glad. Det var så rart, og alt hvad der ødelægger mig for tiden forsvandt på ingen tid. Jeg er ikke forelsket i ham, jeg mærkede bare en dejlig, varm følelse af tryghed, og at min SRP var væk fra mine tanker for et øjeblik virkede så befriende og fredsfyldt.
Vi havde det fantastisk. Der var latter, alvor, smil og gode samtaler. Det var vist lige det, jeg havde trængt til.

- Jeg satte mig ned og fik mod på at skrive en masse, da Peter var taget af sted med sin far. Når man har det godt med sig selv, bliver man også bedre motiveret til ting. Det blev også til en del, jeg fik skrevet, men så kom To Verdener på TV, og den ville jeg jo så gerne se. Så fik jeg stoppet min ellers flittige skrivefase.

- Lige nu er jeg blevet færdig med at arrangere en barometer-nytårsfest – det ville være sweet, hvis det blev til noget! :) 

- Jeg er bare så glad. Før jeg begyndte dette indlæg var jeg trist over jeg ikke fik lavet noget med min SRP, men jeg har mere gavn af at være glad synes jeg! Åh, jeg er glad. 

Nu vil jeg gå i seng - sov godt!
___
Life of Lize


P.s synes lige I skal se det her billede hæhæ...



Ingen kommentarer: