mandag den 18. juni 2012

Det går derud af!

Lige en lille opdatering med hvad jeg foretager mig for tiden:



MIN EKSAMENSFORLØB
Jeg har nu været oppe i i alt 3 mundtlige eksamener. Som skrevet i forrige blogindlæg, fik jeg 12 i AT.

Sidenhen har jeg været oppe i Naturgeografi, en 24 timers eksamen, hvor jeg trak vandet fu***** kredsløb, som jeg selvfølgelig havde håbet på jeg ikke fik. Censoren var så led, hun afbrød én konstant, hev papirerne ud af hænderne på dem der var oppe hvis de læste for meget op, og var generelt ret nedsættende overfor dem, der ikke havde klaret sig så godt. Jeg var en af de heldige, eller rettere, den heldigste, da jeg fik den højeste karakter 10. Jeg har hvertfald snakket med en del, der ikke har fået det eller over, eller kender nogen der har, så jeg lyder til at have klaret mig bedst. Det er jeg virkelig stolt over, ikke mindst fordi jeg virkelig havde arbejdet for den karakter.

I dag har jeg så været oppe i religionen. Jeg har været så nervøs, og det har gjort at jeg virkelig har arbejdet og siddet med mit religionstof de sidste mange dage. Bl.a. lavede jeg en 22 siders lang dokument kun baseret på sammenligninger mellem jødedom, islam og kristendom, så det viser lidt om hvor meget jeg har gjort ud af det. Jeg trak selvfølgelig buddhisme, en af de mindre sjove troede jeg, men jeg klarede det faktisk meget godt - endda så godt, at jeg fik 12!
Jeg kunne ikke være mere lykkelig.

Min næste eksamen er engelsk på torsdag. Jeg sidder allerede nu og læser op, og jeg kan virkelig ikke beskrive hvor nervøs jeg er. Engelsk er ikke min stærkeste side, men jeg vil ikke give op - jeg er fast besluttet på at gøre alt hvad jeg kan for at forberede mig så godt jeg kan.



EN LILLE FORELSKELSE

Jeg har mødt en sød fyr. Når jeg får en besked fra ham, slår mit hjerte et ekstra slag, og når jeg ser ham, fyldes min mave med en sværm af sommerfugle, der basker løs i min mave, en kildende fornemmelse. Han er virkelig sød. Det er lang tid siden, jeg har haft det så dejligt. Jeg tror måske også det er det, der giver mig et lille skub mod at give den ekstra til mine eksaminer!



PROJEKT "SVÆV"


Jeg har under min kunstneriske side "Engang i Switzerland" sat mig for et nyt projekt. Det hedder "Projekt 'Svæv'" og omhandler en række billeder, hvor jeg (med mig selv som model, da jeg ingen har) svæver i intetheden. Jeg har ikke Photoshop, så jeg har noget svært ved at lave det. Mit første billede ser således ud som nedenfor, men jeg regner med at lave en større samling af en række billeder. Jeg har allerede en række motiver at skulle have skudt :)



EN TAK...


... til jer, der følger min blog og skriver kommentarer. Jeg har ikke brugt bloggen så meget på det sidste, og er derfor glædelig overrasket over jeres dejlige kommentarer, som hver og en er sådan en glæde for mig. En tusind tak skal der lyde!

_ _ _
Life of Lize

torsdag den 7. juni 2012

Eksamenstid = stresstid

Kære læsere

Jeg beklager mit fravær på bloggen, men jeg har foruden stress pga. eksamen og lignende, været noget uinspireret og lysten til at blogge har været væk. Dog vil jeg give en lille opdatering af hvad jeg går og laver :)

Min eksamensplan består af 8 eksamener, hvor 5 af dem er mundtlige. Jeg har "overstået" de 4 af dem, hvor den ene af dem var AT i går, hvor jeg fik et dejlig 12-tal. Det var fantastisk, en virkelig stor glæde og enorm overraskelse, især fordi jeg sad og græd snot hele mandag aften fordi jeg var så nervøs! Som belønning til mig selv, købte jeg denne fine clutch. Den er fra en secondhand-butik i Kolding, og selvom den var noget dyr (200 kr. synes jeg er meget, taget i betragtning at det er en brugt clutch), så kunne jeg ikke dy mig. Jeg synes simpelthen den er så flot, og hvis jeg kan få en ordentlig rem, vil jeg måske sætte den på. Den er især praktisk, fordi der er en lomme til min iPhone og plads til min lidt store pung, som jeg ikke har andre tasker, den kan passe i.






Jeg har derforuden fået mig et virkelig lækker Canon EOS 7D med alt hvad man kan tænke sig af lækker tilbehør dertil - bl.a. et 18 - 200 mm objektiv, fjernudløser m.m. Det er så fantastisk, og jeg har allerede været godt igang med at bruge det! Jeg fik ellers et splinternyt kamera for cirka et års tid siden, men da jeg kunne få dette kamera til et utrolig godt tilbud, slog jeg til - og mine forældre bakkede mig op, da jeg havde gennemgået en lidt turbulens tid, og derfor havde brug for noget, der kunne hjælpe mig lidt på vej til at tænke på noget andet. Det har kameraet virkelig gjort, og jeg har fået taget som sagt rigtig mange sjove, spændende og kreative billeder allerede!

Det ser sådan her ud, og det er virkelig tungt i forhold til mit gamle kamera - men ikke desto mindre et fantastisk kamera, der tager nogle helt igennem fantastiske billeder!


Jeg er fuld igang med at planlægge mit sabbatår. Sammen med min veninde har vi snakket om at tage et job i Norge i efteråret, og i foråret vil jeg tage på højskole. Jeg glæder mig sådan, at der ingen ord er for det. Men først skal jeg lige igennem de kedelige eksamener, dog for til sidst at kunne modtage den fineste og fornemste hue, der findes og endelig kunne kalde mig STUDENT! Ih, hvor jeg glæder mig!
___
Life of Lize

fredag den 1. juni 2012

dig

Jeg lod hånden løbe gennem dit lyse hår, du greb min hånd, holdt den fast, så mig dybt i øjnene før du bevægede dig væk, holdt stadig fast, og til sidst lige før vi slap hinandens hænder, gav du min hånd et klem, smilte på den måde du gør, hvor du uden at vide det klemmer det ene øje lidt i. Jeg vendte mig ikke om da jeg cyklede væk, men jeg tror du kiggede efter mig.

Jeg er vist blevet lidt forelsket. Det var ikke meningen. Vi ville aldrig kunne være sammen, ligemeget hvor dejlig du er.



Maybe I'm a crook for stealing your heart away
And maybe I'm a crook for not caring for it
And maybe I'm a bad, bad, bad, bad person
Well baby, I know

And these fingertips, they'll never run through your skin

Those bright blue eyes can only meet mine across a room
Filled with people that are less important than you


Because you love, love, love when you know I can't love
You love, love, love when you know I can't loveYou love, love, love when you know I can't love, you


So I think it's best we both forget before we dwell on it
The way you held me so tight all through the night
It was near morning


Because you love, love, love when you know I can't love
You love, love, love when you know I can't love
You love, love, love when you know I can't love, you

___
Life of Lize