Riding For The Feeling

ELSKER ELSKER OG ATTER ELSKER

Det Elektriske Barometer

for, at have spillet dette fantastiske nummer ude gennem højtalerne og ind i mine ører.

Mmh... Bill Callahan - du er nu god!

Sådan laver du en lækker italiensk salat

Hej!

Jeg fik lyst til at dele denne lette og lækre lette ret med jer.
Den er virkelig god, og er en ideel forret :-)

_ _ _ _ _ _ _ _

ITALIENSK SALAT

Hvad du behøver:

4 mellemstore tomater

2 pakker Mozzarella

Et bundt basillikum

Et fad at anbringe salaten i

Piskeris

En lille skål

Skærebræt

Kniv

Til grundmarinaden skal du bruge

1 dl olie

1 ½ spsk. hvidvinseddike

salt

friskkværnet peber

½ - 1 fed knust hvidløg

_ _ _ _ _ _ _ _

Marinaden blandes sammen med piskeriset.

Mozarralaen og tomaterne skæres i tynde skiver og placeres

skiftevis i lag med basillikumen som nedenstående.

Du bestemmer helt selv, hvordan du vil lægge det. Jeg havde kun

dette fad, så derfor kunne jeg ikke lave nogen inderst ring at skiftevis mozarella,

tomat og basillikum. Derfor fyldte jeg blot hullet ud med basillikum.

Voila!

BON APPETIT!

Årsprøver, min bare ...

I dag var jeg til Dansk Skriftelig årsprøve. Det er den første terminsprøve/årsprøve/eksamen-halløj, jeg har oplevet, at jeg ikke var nervøs for. Når det gælder skrift. dansk, så er jeg nemlig på hjemmebane. Jeg fik endda et 12-tal i årskarakter, som jeg var meget glad for, og det eneste, jeg har været nervøs for omkring denne årsprøve, var om jeg nu kom til tiden, og jeg fik lov til at kunne skrive et essay - men det sidste var jeg slet ikke i tvivl om, for det plejer der at komme i hæftet, man kan vælge opgaverne i.

Højt at flyve, dybt at falde. Selvsikkerheden faldt da jeg læste det værst tænkelig: der var ikke noget essay at se. Kun to opgaver: vælg mellem pest eller kolera. Ej, det stod der ikke. Men det kunne der ligeså godt ha' stået. Der stod man skulle vælge mellem at lave en litterær artikel eller en kronik - de to genre, jeg absolut hader! Der er ikke andre genre, der går mig på, men akkurat lige de to, jeg ikke kan finde ud af eller holder ud, er selvfølgelig dem, der står på opgavearket.

Øv.

Men som om det ikke var nok, så havde jeg en plan for hvordan man lavede en litterær artikel på en hardisk, jeg selvfølgelig lige forinden havde givet min veninde, så hun kunne gemme sin stil på den, i tilfælde af hendes computer gik ud, da den er gammel. Det var lige for at strå salt i såret. FEDT!

Men heldigvis var det kun en årsprøve. Jeg tog hurtig hjem efter en tur på biblioteket, hvor jeg da jeg kom ville forkæle mig selv ovenpå denne trælse prøve. Vi er brændt inde med mange bananer, så jeg bruger på liv og løs af disse, haha.

Her får I opskriften på en skøn, sød og lidt sund banan-dessert.

_ _ _ _ _ _ _

BANAN-CHOKOLADESTANG


Hvad du behøver:

Bananer

Chokolade (mørk er min fortrukne)

Krymmel

Træpinde (grillpinde hedder de vist?)

Evt. smeltemaskine til chokoladen

Fryser

_ _ _ _ _ _ _ _

Det første du gør, er at smelte chokoladen godt.

Jeg har en smeltemaskine, men en gryde kan også anvendes.

Derefter sætter du træpinden igennem bananen, så du nærmest får et

håndtag ud på begge sider af bananen. Læg disse på en bøtte eller fad, så bananerne ikke

rører hinanden eller kanten af bøtten/fadet. Hvis fadet er for lille, kan du skære bananerne over på midten

Nu dypper du lidt chokolade på ydersiden af bananen og lader det størkne lidt, så bananen ikke "rutsjer",

når du drejer den (se billede nedenfor). Der skal nemlig chokolade på hele vejen rundt

omkring den, og det kan derfor være lidt svært når bananen er dækket ind i chokolade,

at få vendt den om når den rusjer på pinden.

Smør chokolade omkring bananerne og rul dem i krymmel.

Stil dem efterfølgende i fryseren, og lad dem stå der i et par timer.

De er superlækre, og simpelthen så nemme at lave! Og har du noget chokolade

tilovers, kan du jo altid spise det, mest banan-chokoladestængerne er i fryseren ;-)

BON APPETIT!

Så er bloggen blevet pyntet lidt :-)

Så fik bloggen en make-over!

Hvad synes du om den?

Eksamensfri

Den anden dag tog jeg en fridag fra eksamenstresset og besøgte min veninde. Vi hyggede os med PARADISE HOTEL FINALE, god mad, godter, grin og smil. Penge har jeg ikke mange af, så dem jeg havde smuttede vi ind i banken med, så jeg kunne få dem overført til min konto. Alt i mens vi ventede på at komme til (ja, vi var sørme i kø for en gang skyld - hele i 20 min!), snuppede vi mit kamera og tog nogle crazy billeder, som kun kan gøres i ægte veninde stil.

Btw - you don't have to be hot to blog!

Nogen der kan hjælpe?

Jeg har en del problemer med blogspot ang. designet.

Jeg vil gerne på min blog udfylde hele siden, men det er mig ikke muligt, lige meget hvad jeg prøver på at gøre. Det er virkelig frustrerende, især når jeg på andres blog kan se, at det kan lade sig gøre for dem :-(

Nogen der har en idé til hvad man skal gøre?

Kosmos eller kaos

Mit liv er kaos nu. Lad der snart blive et kosmos, hvor jeg er godt befindende. Og vigtigst af alt: vil du ikke godt tage og forsvinde fra mine tanker, så jeg kan koncentrere mig omkring matematik eksamen i morgen? Du kan ikke være bekendt at gøre det du har gjort de sidste mange dage mod mig.

Bring mig kosmos.

Tosomhed

Sidder en mandag aften og er så træt. Jeg vil mest af alt gerne sove, men min krop tvinger mig til at blive oppe. Den har fået færten af noget kreativt, det bobler i mig. Jeg tegner og tænker, smiler og undre...

Dette blev resultatet.

Billedet er efter inspiration af en anden kunstner, men jeg har ellers tegnet det selv.

Det er lidt et uhyggeligt billede, ikke? Det er ikke fordi det er som sådan særlig pænt, men der er noget, jeg godt kan li' ved hende. Noget udspekuleret. Undrende. 

Tjah... Det finder jeg nok aldrig ud af. 

Hvad synes du om det? Hvad tænker du?

Jeg lytter lidt endnu til Thomas Dybdahl inden jeg går i seng. 

Katten ligger på min seng og lytter stille med. 

Med ham er jeg ikke i ensomhed. Sammen er vi tosomhed.

Status i livet

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg ikke har det.

Jeg er tom indeni. Ikke tom for følelser, tanker osv. Tværtimod. Tom indeni som følelsen i ikke at have noget i sig. Som om jeg mangler noget. Det eneste der fylder det ud for tiden er sorg, afleveringer, stress, jalouxi... osv. 

Et spark er nok det jeg trænger til. Sådan ét, der får mig til og glemme det hele og bare føle, at jeg kan det hele. Føle, at jeg er noget værd. Føle, at jeg har også har mod til at ytre mig. Føle, at jeg er elsket.

Som jeg sidder og pakker tasken til en fødselsdag i morgen (glædeligt nok!), spiller Regina Spektors "No Suprises" ind i mine ører. Selvom jeg ikke er stærk i engelsk, forstår jeg ordene. Den får mig til at tænke over mit eget liv. 

Jeg vil dele den smukke sang med jer denne stille torsdag aften.

A heart that’s full up like a landfill,
a job that slowly kills you,
bruises that won’t heal.
You look so tired-unhappy,
bring down the government,
they don’t, they don’t speak for us.
I’ll take a quiet life,
a handshake of carbon monoxide,
with no alarms and no surprises, 

no alarms and no surprises,
no alarms and no surprises,

Silence, silence. 

This is my final fit,
my final bellyache 

with no alarms and no surprises,
no alarms and no surprises,
no alarms and no surprises please. 

Such a pretty house
and such a pretty garden. 

No alarms and no surprises (get me outta here),
no alarms and no surprises (get me outta here),
no alarms and no surprises, please.

For once unafraid,
I can go where life leads me
And somehow I know I'll be strong

Her vil jeg bo!

DET ER JO SUPER FEDT!

Beklager, at jeg ikke kan give et link til, hvor jeg fandt billedet henne.

Beautiful

Terje Sorgjerd, fotografen bag den smukke video The Aurora, har gjort det igen. Denne gang har Sogjerd fanget Mælkevejen over El Teide, Spaniens højeste bjerg. 

Videoen blev filmet mellem d. 4. april og  11. april 2011, blev de enkelte billeder optaget med et Canon 5D Mark II kamera, og der blev brugt Canon 17mm TSE, Canon 16-35mm II, Canon 24/1.4II, og Sigma 12-24mm.


Sorgjerd skriver: "Målet var at fange den smukke Mælkevej sammen med en af de mest fantastiske bjerge jeg kender: El Teide."

Det mål er vist nået!

Læn dig tilbage og nyd denne video. Det er simpelthen fantastisk.

Lewis Carroll

This verse by Lewis Carroll is remarkable for more than its melancholy

It can be read both “across” and “down.”

Nu sidder vi jo alligevel ned

Falder du til ro?
Intet tvinger dig til at forsætte
Men er det ikke det du ønsker?
Dine øjne er hvirvelløse
Mest af alt fjerne
Nu sidder vi jo alligevel ned

Du er så fjern, min kære
Kom tilbage
Kom tilbage til det der hed dig og mig
Er det ikke det, du ønsker?
Ta' den nu med ro
Nu sidder vi jo alligevel ned

Dit sind løber men dine læber røber intet
Kærligheden er roterende
Er det ikke det, du ønsker?
Nogen siger man skal gøre det
Jeg tror bare ikke på Nogen
Nu sidder vi jo alligevel ned

Du snurrer rundt i intethed
Du føler dig hvirvlet ind i følelser
Men er det ikke det, du ønsker?
Du trådte to skridt frem
men endte kun et tilbage
Nu sidder vi jo alligevel ned

En storm blev til en orkan
Den tog fart, den tog tid
Vi to var suget ind i kernen
Var det ikke det, du ønskede?
Jeg leder endnu
Nu sidder vi jo alligevel ned

Du løb i cirkler
Ramte ind i en mur
Men du står stadig
Var det ikke det, du ønskede?
Du behøver ikke at sige ja
Nu sidder vi jo alligevel ned

Et øjeblik til et andet
Nu er det nok slut
Er det ikke det du ønsker?
Jeg stod, men du trak mig ned
Et svagt øjeblik, men gør det noget?
Nu sidder vi jo alligevel ned


Tekst: Liselotte B. Kristensen

Goodbye Life

Så er ferien slut.
Skal til at tilbage på træstole, til at terpe matematik og tysk igen, til at savne ferie og venner igen.

Oh god. Jeg har helt lyst til at græde over at ferien er slut. Synes at livet lidt kaotisk lige nu, hvad angår afleveringer, lektier, løfter, svigt... Jeg kunne godt bruge en uge mere!

Sidder i selv samme øjeblik denne mandag aften og lytter til en smuk sang, min veninde har delt på min væg på Facebook. Jeg kan ikke beskrive det smil jeg bærer lige nu, mens jeg lytter til denne smukke sang - og den søde hilsen. En fantastisk pige og en dejlig sang, jeg må dele med jer!

Jeg fik set min farmor i dag. Det var skønt at se hende igen. Hun skal til stråling i morgen, onsdag, torsdag og fredag. Det er noget pjat, at hun ikke må overnatte på sygehuset, når hun skal derhen så tit i den her uge. Turen tager jo en time hver vej fra hendes hjem til sygehuset, men næh nej... sygehussystemet er sådan, at det må hun ikke. Åndsvagt.

Men anyway. Yndlingsteen var serveret, de altid gode hjemmelavede kager var fremme, smilet var stort og vi hyggede os.


Perfekt afslutning på en perfekt ferie.

Søndag, afleveringer og min trøst: Ben&Jerrys

Strawberry Cheesecake. Mmh....

Sidder med den grummeste biologiaflevering, mens jeg tænker på sol og glade dage.
Diana Kralls musik flyder ind i mine ører. Bliver helt døsig og har lyst til at sove.

Ønsker for sig selv at ferien ville vare lidt længere, mens jeg guffer is i mig.

_ _ _ _ _ _ _

Grunden til jeg stirrer sådan, er fordi jeg havde planlagt med denne blog, at være anonym, og ville derfor blot gøre mine øjne uklare i håb om ingen ville kende mig - og det deraf kunne være ligemeget, om jeg stirrede som uhyggen selv. Fandt frem til, at jeg ligner en klovn med streger for øjnene, og valgte derfor at fjerne dem igen. Hm... Måske jeg ændrer det på et tidspunkt eller finder ud af en anden måde at gøre bloggen mere anonym på.

A wonderful holiday!

Mmh.... Jeg er glad for ferie. 

Normalt plejer jeg at være rædselsslagene for ikke at skulle ha' noget at lave i mine ferier, men lige denne ferie... ... den er anderledes. Jeg tænker på alle de gode ting i livet, og har ikke skænket alt det trælse, der sker omkring mig, en eneste tanke. Det er fantastisk. 

Lykkelig. Et ord jeg sjældent kan bruge omkring mig selv, men som helt klart stråler ud af mig. 

Jeg var i går med min veninde fra min efterskole i Mindeparken ved Århus. Åh, det var godt. Jeg blev helt overvældet med en berusende følelse af kærlighed, lykkelighed og glæde, da jeg så den store skare af mennesker. Jeg har kun én gang i mit liv før været i Mindeparken, og det kunne ikke måle sig med det vidunderlige syn, jeg havde i går: legende børn, forelskede unge, cyklende mennesker, kærlighed, spil og lege, familier, lyserøde træer og en sol så vidunderlig. 

Wauw. Kan man ønske sig mere?

SHOPPING!

Som titlen antyder - jeg har været på shopping!
Mig, der aldrig kan finde tøj... kunne det lykkedes?
Ja!
Og nu har jeg ingen penge.... Seriously, jeg må til at og tage mig sammen. SU må blive min overlevelse, for der er ikke flere penge at tigge hos mor og far om længere.

Jeg blev vildt glad for mit nye tøj. 

Tanken om at have shoppingposer gennem Aalborgs gader på mine arme gør mig glad. Det lyder måske skørt men... det gør noget ved mit selvværd. Jeg føler, at folk ser på min som én med penge og stil, og det er jo ikke på en grov måde ment, men mere som i at give et udtryk på, at jeg prøver at gøre noget for at se godt ud. 

Mærkeligt, ja. Ved ikke hvordan jeg ellers skal udtrykke mig.

God påske!

Passing Hearts

Passing Hearts.

15 smukke minutter.

Har for første gang i mange, mange år oplevet min mor spørge om jeg var ked af det.
Selv de dage, hvor jeg har grædt allermest på, har hun ikke ænset det. I dag så hun der var noget i vejen.
Hvad jeg svarede til det?
- Nej, jeg er bare træt.

Frustrationer

Du behøver ikke engang at prøve at være som en idiot. Du er det helt igennem.
Løgner.
Jeg hader dig.

En god fødselsdag og det, at have en mor, del 1/2

Del 1/2

Jeg var til fødselsdag i fredags for en gammel veninde. Det er lang tid siden, at"vores gruppe" af 4 piger har været sammen. Vi er gået i hver vores retninger hvad angår interesser, venner og sådan noget. Og selvom vi på en måde ikke virker til at rigtig at have noget til fælles længere, er jeg alligevel super glad for at ses.

Vi hyggede os rigtig meget. Jeg realiserede hvor meget vi havde tilfælles hvad angår drenge, humor og tanker. Jeg har savnet at være indbegrebet af ægte venindehygge.

En ting er... for næsten præcis et år siden mistede en af mine veninder i denne venindegruppe(ja, faktisk min barndomsveninde jeg har haft fra gå-ben) sin familie, og hendes eget liv var også næsten taget. Hun overlevede med en mindre hjerneskade, og vi veninder har været der for hende siden, trods det mindre fælleshed, vi har fået.

Min veninde med tragedien er ikke sig selv længere. Hun opfører sig anderledes og det er derfor svært for os andre i venindegruppen at vide hvad vi nogen gange skal gøre. Vi prøver alt for at vise hende at vi er der for hende og hjælpe hende, selvom det er svært, når hun nu har den hjerneskade, hun har fået. Da hun var taget hjem dagen efter, snakkede vi om hvordan vi havde det hele og hvad vi havde oplevet med vores veninde. Det er faktisk... skønt, hvis man kan sige det, at man har veninder tilfælles om det, så man kan snakke ud med dem om det. Og vi bagtalte selvfølgelig ikke min veninde, men snakkede med hinanden om hvor svært det til tider er at skulle "passe" hende og hvordan man skal opføre sig overfor hende.

Det var forresten skønt at se min veninde være glad - og se, at vi kan gøre hende glad.

Men ja... Vi sov hos min veninde til om lørdagen, hvor der var det mest fantastiske forårsvejr, jeg har oplevet. De bor ude i nogen skovterræn, så vi tog noget forårstøj på og tog os en lækker og lang gåtur. Forfriskende og lige det, jeg havde haft lyst til så længe.

Foråret brusede over mig! Jeg mærkede en forfriskende energi af den skønne sol, dyrenes lyde og den friske luft. Jeg følte mig genfødt. 

Jeg har ikke løbet for måneder, men ligeså snart jeg kom hjem, tog jeg mig en frisk løbetur. Satte noget godt musik på min iPhone, og afsted var jeg løbet. 

Så skete det endelig. Jeg har ikke følt mig så meget ovenpå på det sidste, og synes der har været så mange trælse ting, der har plaget mig og gjort mig ked af det. Foråret har sparket mig. Jeg mærker en anderledes energi, jeg føler mig selvsikker, og ja... mest af alt lykkelig. 

_ _ _ _ _

En god fødselsdag og det, at have en mor, del 2/2

Del 2/2

Min familie var til noget arrangement, og jeg var bare glad for at kunne være lidt for mig selv. Ta' den løbetur, jeg nu havde lyst til, ta' et lækkert bad, jeg havde brug for og lave den smoothie, jeg trængte til. Men der gik ikke lang tid før de kom hjem.

Det er på en måde fint nok. Så fik jeg set min søsters børn og hygget lidt med dem. Snakket ganske kort med min søster inden hun skulle afsted, så vi passede hendes børn, og hilst på min far, som jeg har det godt med. 

Og så min mor... Vi har ikke det bedste forhold man kunne tænke sig. I kan vel ligeså godt få historien:

Der er intet moder-datter forhold mellem os. Hun tror stadig, at jeg er den pige jeg var for 5 - 6 år siden, den pige jeg var før jeg var på efterskole, før fik masser af venner og før fandt min identitet. Men jeg har forandret mig. Jeg lever mit liv gennem de veninder og oplevelser, jeg kan få, og er derfor meget afholdt fra min familie. Det er ikke fordi jeg ikke vil dem, men med min mors tilstedeværelse bliver alt gråt og trist for mig. Jeg er på en måde en familieelsker, fordi det er der, man har tryghed og kærlighed, men den familie, jeg føler jeg har, er den, jeg udlever igennem mine venner og veninder. De er min familie. 

Igennem de sværeste tider i mit liv har jeg ikke følt min mor være der for mig. Når jeg har været ked af det, har hun ikke kendt mig nok til at se hvor ulykkelig jeg var. Hun behandler mig, som en anden pige - ja hende, jeg fortalte om jeg var for 5-6 år siden.

Hun har til tider spurgt mig, hvorfor jeg så tit er afsted til mine efterskoleveninder og sover hos min veninde en nat over, og aldrig inviterer nogen hjem til mig. Når jeg er sammen med mine efterskoleveninder og andre steder føler jeg, at jeg kan få et pusterum fra det liv, jeg går rundt med derhjemme. Jeg er nemt ulykkelig og sårbar derhjemme, ikke mindst fordi hvis der er noget, der går mig på, så er det derhjemme, jeg tænker over det. Hvis jeg er sammen med nogle gode veninder, glemmer jeg det, og tænker i stedet på alt det gode i livet og oplevelser.

I går, da jeg kom hjem fra min veninde, var hun sur over jeg ikke var taget hjem tidligere. Jeg kan ikke forstå hvorfor jeg skulle, men måske var det bare en grund til at være sur på mig. Derefter var min søster på vej ud af døren, fordi hun skulle til et arrangement, hvor vi skulle passe mine niecer. Min mor så i sidste øjeblik, da min søster var på vej ud af døren, at hun havde støv og hår på sin kjole, og spurgte om hun havde haft den mod gulvet på mit badeværelse. Min mor blev rasende på mig og sagde jeg skulle huske at rengøre det hver uge og gulvet hver dag. Men jeg havde ikke være hjemme de sidste mange dage, og jeg husker også at rengøre mit badeværelse hver uge. Om aftenen da jeg var på vej i seng, sagde hun, at jeg skulle gå ind med det samme og få badeværelset gjort rent.

Det er måske barnligt. Men jeg blev virkelig ked af, at jeg havde haft så god og dejlig en dag, som jeg længe har gået og glædet mig til skulle komme, og så ødelægger hun den.

Det er meget svært at forklare hvordan min mor er. Der er så mange ting, og jeg vil heller ikke stå og fortælle alt mulig forfærdeligt om min mor her. Det er måske respektløs, men samtidig... Jeg ser den her blog som lidt værende en online dagbog for mig, hvor jeg kan dele alt, hvad jeg har på hjertet.

Jeg savner virkelig at have følelsen af en mor for mig. Når jeg ser andre have et super godt forhold til deres mor, bliver jeg næsten jaloux. Blot synet af min egen, er nogen gange nok til at gøre mig ked af det.

Forår, gækkebrev og koncert

Hård dag. Jeg har svedt af at øve og øve, synge og danse, leet og løbet, til i aften, hvor der er koncert. Ikke mindre end forårskoncert på mit gymnasium. Fantastisk. Glæder mig så meget til at skulle fremføre vores underholdning: ikke ringere end Lady Gaga's Bad Romance i a cappella-version og syret dans til.

Om det er svært? Det tør siges! Hvis publikum ikke synes det er godt, havde vi det i det mindste sjovt med at lave det. Men jeg tror bestemt det bliver meget godt. Jeg er hvertfald stolt over os :-)

Da jeg kom hjem, lå der et gækkebrev fra min mor på bordet. Det var... besynderligt. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået sådan ét. Ikke desto mindre var det meget sødt af hende. Jeg har ikke det bedste forhold til hende, men nogle gange kan det køre i mellem os. Jeg blev derfor rigtig glad for at ha' fået det. Jeg savner hende meget som min mor, men har valgt at leve med, at vores forhold er som det er. Hvad er der andet at gøre?

Alderdom, sygdom, men også te

Farmor er blevet alvorligt syg. Det er ikke til at vide, hvornår jeg kan se hende en sidste gang. Hendes medicin er sat op, og skulle gerne dræbe hendes kræft. Men det er svært at tro på. Ikke mindst fordi hun næsten slet ikke kunne bevæge sig i dag, samtidig med hun klagede over hendes smerte.

Når jeg ser på hendes alderdomstræk og oplever hendes svaghed... så skræmmer det mig. Jeg mener... engang er det mig, der er svag, rynket og jeg får aldrig min ungdom igen. Jeg synes slet ikke jeg får nok ud af min ungdom, og før jeg ved det, er den måske væk?

Jeg får det direkte dårlig at se på ældre. Misforstå mig nu ikke. Men tanken om at blive gammel, skræmmer mig. Det er noget, jeg har svært ved at forholde mig til.

Men det var skønt at se min farmor i dag. Jeg elsker at høre hende fortælle om alt muligt, i mens jeg slubre min yndlingste i mig. Jeg elsker at fortælle om hvordan det går på gymnasiet, mens hun ikke forstår hvad min iPhone er og videoen, jeg har optaget, er i den.

Jeg håber, at jeg når at få set hende flere gange inden det er slut.