søndag den 10. april 2011

En god fødselsdag og det, at have en mor, del 1/2

Del 1/2

Jeg var til fødselsdag i fredags for en gammel veninde. Det er lang tid siden, at"vores gruppe" af 4 piger har været sammen. Vi er gået i hver vores retninger hvad angår interesser, venner og sådan noget. Og selvom vi på en måde ikke virker til at rigtig at have noget til fælles længere, er jeg alligevel super glad for at ses.
Vi hyggede os rigtig meget. Jeg realiserede hvor meget vi havde tilfælles hvad angår drenge, humor og tanker. Jeg har savnet at være indbegrebet af ægte venindehygge.

En ting er... for næsten præcis et år siden mistede en af mine veninder i denne venindegruppe(ja, faktisk min barndomsveninde jeg har haft fra gå-ben) sin familie, og hendes eget liv var også næsten taget. Hun overlevede med en mindre hjerneskade, og vi veninder har været der for hende siden, trods det mindre fælleshed, vi har fået.
Min veninde med tragedien er ikke sig selv længere. Hun opfører sig anderledes og det er derfor svært for os andre i venindegruppen at vide hvad vi nogen gange skal gøre. Vi prøver alt for at vise hende at vi er der for hende og hjælpe hende, selvom det er svært, når hun nu har den hjerneskade, hun har fået. Da hun var taget hjem dagen efter, snakkede vi om hvordan vi havde det hele og hvad vi havde oplevet med vores veninde. Det er faktisk... skønt, hvis man kan sige det, at man har veninder tilfælles om det, så man kan snakke ud med dem om det. Og vi bagtalte selvfølgelig ikke min veninde, men snakkede med hinanden om hvor svært det til tider er at skulle "passe" hende og hvordan man skal opføre sig overfor hende.
Det var forresten skønt at se min veninde være glad - og se, at vi kan gøre hende glad.

Men ja... Vi sov hos min veninde til om lørdagen, hvor der var det mest fantastiske forårsvejr, jeg har oplevet. De bor ude i nogen skovterræn, så vi tog noget forårstøj på og tog os en lækker og lang gåtur. Forfriskende og lige det, jeg havde haft lyst til så længe.

Foråret brusede over mig! Jeg mærkede en forfriskende energi af den skønne sol, dyrenes lyde og den friske luft. Jeg følte mig genfødt
Jeg har ikke løbet for måneder, men ligeså snart jeg kom hjem, tog jeg mig en frisk løbetur. Satte noget godt musik på min iPhone, og afsted var jeg løbet. 
Så skete det endelig. Jeg har ikke følt mig så meget ovenpå på det sidste, og synes der har været så mange trælse ting, der har plaget mig og gjort mig ked af det. Foråret har sparket mig. Jeg mærker en anderledes energi, jeg føler mig selvsikker, og ja... mest af alt lykkelig. 

_ _ _ _ _

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Wonderful blog! I use google translate to now what you write in your blog! ;D
HI! My name's martina and I come from Italy... I'd like you visit my blog and if you want... follow me! I wait you and your tips! kisses ^^
marti