En god fødselsdag og det, at have en mor, del 2/2

Del 2/2

Min familie var til noget arrangement, og jeg var bare glad for at kunne være lidt for mig selv. Ta' den løbetur, jeg nu havde lyst til, ta' et lækkert bad, jeg havde brug for og lave den smoothie, jeg trængte til. Men der gik ikke lang tid før de kom hjem.

Det er på en måde fint nok. Så fik jeg set min søsters børn og hygget lidt med dem. Snakket ganske kort med min søster inden hun skulle afsted, så vi passede hendes børn, og hilst på min far, som jeg har det godt med. 

Og så min mor... Vi har ikke det bedste forhold man kunne tænke sig. I kan vel ligeså godt få historien:

Der er intet moder-datter forhold mellem os. Hun tror stadig, at jeg er den pige jeg var for 5 - 6 år siden, den pige jeg var før jeg var på efterskole, før fik masser af venner og før fandt min identitet. Men jeg har forandret mig. Jeg lever mit liv gennem de veninder og oplevelser, jeg kan få, og er derfor meget afholdt fra min familie. Det er ikke fordi jeg ikke vil dem, men med min mors tilstedeværelse bliver alt gråt og trist for mig. Jeg er på en måde en familieelsker, fordi det er der, man har tryghed og kærlighed, men den familie, jeg føler jeg har, er den, jeg udlever igennem mine venner og veninder. De er min familie. 

Igennem de sværeste tider i mit liv har jeg ikke følt min mor være der for mig. Når jeg har været ked af det, har hun ikke kendt mig nok til at se hvor ulykkelig jeg var. Hun behandler mig, som en anden pige - ja hende, jeg fortalte om jeg var for 5-6 år siden.

Hun har til tider spurgt mig, hvorfor jeg så tit er afsted til mine efterskoleveninder og sover hos min veninde en nat over, og aldrig inviterer nogen hjem til mig. Når jeg er sammen med mine efterskoleveninder og andre steder føler jeg, at jeg kan få et pusterum fra det liv, jeg går rundt med derhjemme. Jeg er nemt ulykkelig og sårbar derhjemme, ikke mindst fordi hvis der er noget, der går mig på, så er det derhjemme, jeg tænker over det. Hvis jeg er sammen med nogle gode veninder, glemmer jeg det, og tænker i stedet på alt det gode i livet og oplevelser.

I går, da jeg kom hjem fra min veninde, var hun sur over jeg ikke var taget hjem tidligere. Jeg kan ikke forstå hvorfor jeg skulle, men måske var det bare en grund til at være sur på mig. Derefter var min søster på vej ud af døren, fordi hun skulle til et arrangement, hvor vi skulle passe mine niecer. Min mor så i sidste øjeblik, da min søster var på vej ud af døren, at hun havde støv og hår på sin kjole, og spurgte om hun havde haft den mod gulvet på mit badeværelse. Min mor blev rasende på mig og sagde jeg skulle huske at rengøre det hver uge og gulvet hver dag. Men jeg havde ikke være hjemme de sidste mange dage, og jeg husker også at rengøre mit badeværelse hver uge. Om aftenen da jeg var på vej i seng, sagde hun, at jeg skulle gå ind med det samme og få badeværelset gjort rent.

Det er måske barnligt. Men jeg blev virkelig ked af, at jeg havde haft så god og dejlig en dag, som jeg længe har gået og glædet mig til skulle komme, og så ødelægger hun den.

Det er meget svært at forklare hvordan min mor er. Der er så mange ting, og jeg vil heller ikke stå og fortælle alt mulig forfærdeligt om min mor her. Det er måske respektløs, men samtidig... Jeg ser den her blog som lidt værende en online dagbog for mig, hvor jeg kan dele alt, hvad jeg har på hjertet.

Jeg savner virkelig at have følelsen af en mor for mig. Når jeg ser andre have et super godt forhold til deres mor, bliver jeg næsten jaloux. Blot synet af min egen, er nogen gange nok til at gøre mig ked af det.