Alderdom, sygdom, men også te

Farmor er blevet alvorligt syg. Det er ikke til at vide, hvornår jeg kan se hende en sidste gang. Hendes medicin er sat op, og skulle gerne dræbe hendes kræft. Men det er svært at tro på. Ikke mindst fordi hun næsten slet ikke kunne bevæge sig i dag, samtidig med hun klagede over hendes smerte.

Når jeg ser på hendes alderdomstræk og oplever hendes svaghed... så skræmmer det mig. Jeg mener... engang er det mig, der er svag, rynket og jeg får aldrig min ungdom igen. Jeg synes slet ikke jeg får nok ud af min ungdom, og før jeg ved det, er den måske væk?

Jeg får det direkte dårlig at se på ældre. Misforstå mig nu ikke. Men tanken om at blive gammel, skræmmer mig. Det er noget, jeg har svært ved at forholde mig til.

Men det var skønt at se min farmor i dag. Jeg elsker at høre hende fortælle om alt muligt, i mens jeg slubre min yndlingste i mig. Jeg elsker at fortælle om hvordan det går på gymnasiet, mens hun ikke forstår hvad min iPhone er og videoen, jeg har optaget, er i den.

Jeg håber, at jeg når at få set hende flere gange inden det er slut.