lørdag den 7. januar 2012

I denne tid

 At skrive at jeg er lykkelig og har det bedste liv med vennerne og det hele for tiden, ville være at lyve. Som jeg har skrevet flere gange her på bloggen, så er jeg træt af at jeg tit deler mine sorgfulde tanker med jer. Men jeg har ikke lavet en blog for at en lave facade af et beundringsværdig perfekt liv. Jeg har lavet den for at dele de ting, der står mig nært og dele de tanker, som jeg går rundt med. Så derfor - dette indlæg bliver ikke meget bedre end alle de andre jeg har blogget om. Sorry to say!
Jeg værdsætter virkelig jer, som sætter jer ned og læser hvad jeg har at fortælle. Det betyder mere for mig end I aner!

 Dem, der har læst mit juleindlæg, ville have læst i starten, at jeg er gået hen og blevet alvorlig syg. Det er dog ikke en livstruende sygdom eller noget fuldkommen alvorligt, men det er alligevel noget, der tager meget på mig og der vil gå noget tid før jeg bliver rask. I denne uge har jeg været to gange hos lægen. Det har gået fint nok og jeg starter på behandling i uge 3. Jeg er spændt, men også nervøs. Jeg kan mærke hvor meget det tager på mig at have det som jeg har det, men jo nærmere vi kommer foråret og ud af denne trælse vintertid, jo bedre bliver tingene sikkert også. Det er jeg sikker på.

 Men for tiden er det ikke sygdommen, der gør mig mest trist. Det er tanken om at ens klassekammerater går rundt og snakker og glæder sig til galla på vores gymnasium. Jeg har valgt at sige nej til at tage med af den grund at jeg ikke har nogen lancierpartner, og at jeg i det sted jeg er nu ingen lyst har til at tage med, selvom der er en hel måned til det er. Indeni føles det for uoverskueligt og svært når jeg jo ingen partner har, men jeg kan jo også tydeligvis mærke hvor påvirket jeg bliver når nogen fra klassen snakker om deres flotte kjoler, deres gallapartner, deres tanker og deres glæden for aftenen. Jeg bliver simpelthen så trist, og jeg er virkelig bange for at jeg gør noget dumt ved ikke at tage med. Men som sagt har jeg ingen gallapartner og næsten alle har fundet en kvadrille at danse i nu, så jeg har givet op. Jeg håber virkelig, at jeg ikke fortryder. Det er ikke helt for sent endnu, men der er jo ikke rigtig noget at stille op.




Jeg har ellers haft en rigtig flot kjole i tankerne, som jeg gerne ville have haft på. Den helt rigtig er den på billedet ude i siden (beklager kvaliteten), men jeg har ikke kunnet finde den nogle steder, hvertfald ikke på nettet. Det er jo også ligemeget hvis jeg ikke skal med alligevel, og det er måske lidt underligt, at jeg søger på en gallakjole, men jeg går rundt ligesom alle mulige andre og tænker på den flotte kjole, jeg gerne ville have haft på. Selvom den på billedet ser simpel ud, så er den simpel på den flotte måde. Ganske vist er det ikke er en stor, flot og farverig gallakjole, men jeg synes den er utrolig smuk, og så elsker jeg at den har en flot detalje med noget "blonde-gitter"-lignende foroven af kjole.




Her er nogle af dem, jeg fandt mest lignende den, jeg gerne ville have haft:

Kilde: nelly.com
Jeg synes disse er meget korte og slet ikke smuk på samme måde som den rigtige kjole er. Billede 1 og 3 er nok de kjoler, jeg synes ligner mest, men de er noget korte, ligner heller ikke helt og detaljen foroven er ikke så tydelig. Jeg kan ikke finde andre der ligner den rigtige kjole mere.
Men samtidig - hvorfor også bruge tid på at lede efter en kjole, når jeg alligevel ikke skal med? Suk.


Har I været til nogen gallafester eller har danset lancier før?

Jeg håber I alle får en god weeken

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg var til galla i efteråret. Vi havde ikke partnere da vi kun går i 1.g. Jeg var selv lidt nervøs for at tage afsted, men det endte med at være en rigtig god aften.
Hvis du stadig ikke ved om du skal tage afsted eller ej så; synes jeg at du skal finde ud af hvordan du har det med festen, der er ingen der skal tvinges til noget. Omvendt kan det være at det bliver en rigtig god aften for dig?
Held og lykke, og god bedring :-)

Anonym sagde ...

Nu er det lidt svært for mig at udtale mig, fordi jeg ikke kender dig personligt, og ikke ved noget om din sygdom.
Men det på det her indlæg lyder det som om, du egentlig har lyst til at tage med til galla. Jeg kender godt selv det med at være i tvivl om man skal tage med, og kan godt sætte mig ind i at du ikke har lyst, fordi du ikke har en partner. Men nogle gange er det jo bare at tage chancen og springe ud i nogle ting. Jeg synes i hvert fald virkelig, du skal overveje det (er det ikke sidste gang - går du ikke i 3.g?), for det kan sikkert bliver en super hyggelig aften!
Held og lykke med det :)

Luna sagde ...

Årh, en dejlig blog! Og tak for kommentaren på min blog.
Men synes virkelig designet er roligt og rart. Super dejlig blog. Og den første kjole er min favorit!

Kys,
Luna // www.luna-brejning.blogspot.com

Nanna sagde ...

Det lyder altså virkelig som om, at du gerne vil med, og du har vel ikke spurgt nogen endnu (så vidt jeg ved), og har jo derfor heller ikke fået et nej. Der er som sagt en plads i vores kvadrille hvor du er meget velkommen, men hvis det bliver for mærkeligt, er der 2-3 kvadriller i klassen som ikke er fyldte. Jeg tror virkelig at du fortryder det, hvis ikke du tager med - det lyder sådan. tror du ikke netop, at du har BRUG for en aften i en flot kjole, højesko og prinsessehår? det lyder lidt sådan :)

Amanda sagde ...

Begge dele. Galla og lancier. Jeg skal til maskebal senere næste måned :)
---
Der er nogle der taler om, at lave et mere åbent arrangement til sommer i Kongens Have :) Der kan du jo møde os!

Maja sagde ...

Super fin blog du har :)
jeg dansede les lanciers til min gallafest i 3.g - super sjovt :)

Kig evt. forbi min blog hvis du har lyst. Vi kan måske følge hinanden via GFC?

Knus
wwww.theflightless-bird.blogspot.com

Julie Schultz sagde ...

Hej! Tusind tak for den søde kommentar på min blog! Også rigtig fin blog du har! Er nu fast læser og håber også du vil være af min?
knus juliekempelschultz.blogspot.com/

Silke sagde ...

Rigtig sød blog du har dig! Jeg ville kraftigt overveje at blive fast læser!
Jeg håber at du ville tage et kig forbi min..

http://photoaslife.blogspot.com/

Emmabl's Blog sagde ...

Jeg synes det er rigtig fedt at din blog er som den er...
Min blog stiler efter det samme(-:!
Jeg er selv stor tilhænger af det elketriske barometer. Og jeg synes det er fedt at du også er det!
- mit råd til dette indslag er at du følger din glæde...
Det er vel det livet handler om i bund og grund...

Hæhæhæ.
Hilsner fra Emma!

Emmabl's Blog sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Emmabl's Blog sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.