Lad os danse lidt endnu

Hvis nogen af jer undrer jer over, hvorfor min blog hedder hvad den gør, skyldes det jeg skrev et lille digt for noget tid siden, og blev inspireret til at kalde min blog det. Jeg skrev digtet til ham jeg elskede, ham jeg lå alt i og ham jeg troede på, indtil det sidste sekund af vores tid, hvor han valgte at såre mig noget så hensynsløst.
Siden har jeg kæmpet for vi skulle være sammen for han betyder mere for mig end noget andet, men med tiden er jeg blevet bekræftet, at jeg må give slip på ham. Jeg er stadig ikke helt kommet mig over ham, men med en nybegyndt tilværelse, begynder jeg så småt at mærke livet ikke ender pga. en idiot, der alligevel ikke fortjener mine tårer... eller rettere, fortjente.

En klog person har udtalt:
One could fall in love many times during the course of a lifetime, but the first rush of love always holds a special place in our hearts. The novelty of the feeling, like the first drops of dew on an untouched leaf, makes it special and unforgettable. 

og jeg kan kun erklære mig enig. Jeg vil aldrig glemme ham, lige meget hvor kort en tid han fyldte mit liv.
Jeg håber I vil kunne li' mit digt. Der er lavet flere vers, men dette er den centrale tekst, der gjorde udslaget for mit blognavn.

 _____________________________

LAD OS DANSE LIDT ENDNU

Lad os danse lidt endnu

Selvom det hele vist synger på sidste vers

Jeg tabte i al smertelighed

Og mærker ikke længere dine stref

Men hold stadig lidt om mig

For jeg ved jo at du kan

Bare du husker at jeg også kan gå itu

Lad os danse lidt endnu

Omslag fra bogen If Only It Were True