mandag den 24. oktober 2011

Endnu et lidt ynkelig indlæg

Jeg har opdaget en mærkelig tendens, jeg er begyndt på.
Helt ubevidst er jeg begyndt at græde hver mandag.

Jeg ved ikke hvad det er, der gør mandag speciel, måske det er fordi det er den længste dag i ugen for mig, samt det er den første dag efter weekenden. Er det træthedstårer?
Det er tror jeg egentlig ikke er grunden.

Mine sidste mandage har forløbet således:

Tre mandage siden: jeg skrev en lang besked til min veninde over en træls episode, jeg havde oplevet den dag. Jeg sad i min bil og de tungeste regndråber faldt på ruden. De gav næste lige så store genlyde som min egne tårer.

To mandage siden: jeg valgte at pjække til celloundervisningen, og tog hjem så hurtig jeg kunne fra skole. Det føltes som om min krop indeholdte flere liter tårer, jeg havde holdt inde, og som lige pludselige tvang sig ud af kroppen på mig. Jeg græd og græd, og på et tidspunkt faldt jeg sammen og hørte kun mig selv genlyde i det lige pludselig så nøgne og store rum, jeg opholdte mig i.

Sidste mandag: jeg stod og lavede mad med min veninde, men lige pludselig gik jeg. Det havde jeg brug for. Der havde været lidt tavshed, så jeg troede ikke min veninde registrerede som sådan at jeg forsvandt fra køkkenet. Jeg sad på kanten af badekarret i hendes badeværelset i lidt tid, og prøvede at tvinge mig ud i køkkenet igen. Jeg var fyldt af mange følelser, både af ham og af det hele, der foregik omkring mig. Da jeg kom ud i køkkenet igen, spurgte min veninde om jeg var dårlig, og jeg sagde bare nej.

Denne mandag: der har været nogle rådne ting, der er sket i dag, men jeg græd mest af alt af intetheden. Jeg har været rigtig spydig overfor min mor, og følt hun har været en idiot både i går og i dag, og det, der nok gør mig mest ked af det er, at hun ikke kan se igennem min agression og anstrengelse.

Jeg er glad hvis du har villet læse alt dette. Jeg føler mig virkelig ynkelig, mest af alt træt, men jeg er glad for at ha' få dette skrevet ned. Jeg har et håb om, at jeg om et par måneder kan kigge tilbage på dette indlæg og se hvor meget, jeg har flyttet mig. Det håber jeg er okay med jer.

Forstår du mig eller kender du det fra dig selv, det jeg nu har skrevet, må du meget gerne skrive en kommentar til mig. Det vil gøre mig glad!

___
Life of Lize

(min computer har det ret hårdt for tiden, så i stedet for at uploade et af mine egne billeder, får I her et flot billede af en tusindfryd, så der kommer lidt farve ind på dette indlæg)

Billedet er fundet her

3 kommentarer:

Emma sagde ...

Uf.. det kender jeg nu godt. Det er ikke lige det fedeste- men det skal jo ud.. Jeg synes nu også det er meget dejligt at se jeg ikke er den eneste der har det sådan her :)
Håber de næste mandage går bedre!
Kh Emma
zaicoe.blogspot.com

Yến Nguyễn sagde ...

Som Emma skriver, kender jeg godt følelsen og også glad for ikke at være den eneste. Er super glad for du vil dele med os. God bedring.
kys Yen

littlemisstiiny.blogspot.com

Life of Lize sagde ...

Tak for jeres søde beskeder. Det er dejligt med forståelse!