mandag den 30. maj 2011

Årsprøver, min bare ...

I dag var jeg til Dansk Skriftelig årsprøve. Det er den første terminsprøve/årsprøve/eksamen-halløj, jeg har oplevet, at jeg ikke var nervøs for. Når det gælder skrift. dansk, så er jeg nemlig på hjemmebane. Jeg fik endda et 12-tal i årskarakter, som jeg var meget glad for, og det eneste, jeg har været nervøs for omkring denne årsprøve, var om jeg nu kom til tiden, og jeg fik lov til at kunne skrive et essay - men det sidste var jeg slet ikke i tvivl om, for det plejer der at komme i hæftet, man kan vælge opgaverne i.
Højt at flyve, dybt at falde. Selvsikkerheden faldt da jeg læste det værst tænkelig: der var ikke noget essay at se. Kun to opgaver: vælg mellem pest eller kolera. Ej, det stod der ikke. Men det kunne der ligeså godt ha' stået. Der stod man skulle vælge mellem at lave en litterær artikel eller en kronik - de to genre, jeg absolut hader! Der er ikke andre genre, der går mig på, men akkurat lige de to, jeg ikke kan finde ud af eller holder ud, er selvfølgelig dem, der står på opgavearket.
Øv.
Men som om det ikke var nok, så havde jeg en plan for hvordan man lavede en litterær artikel på en hardisk, jeg selvfølgelig lige forinden havde givet min veninde, så hun kunne gemme sin stil på den, i tilfælde af hendes computer gik ud, da den er gammel. Det var lige for at strå salt i såret. FEDT!
Men heldigvis var det kun en årsprøve. Jeg tog hurtig hjem efter en tur på biblioteket, hvor jeg da jeg kom ville forkæle mig selv ovenpå denne trælse prøve. Vi er brændt inde med mange bananer, så jeg bruger på liv og løs af disse, haha.
Her får I opskriften på en skøn, sød og lidt sund banan-dessert.
_ _ _ _ _ _ _
BANAN-CHOKOLADESTANG


Hvad du behøver:
Bananer
Chokolade (mørk er min fortrukne)
Krymmel
Træpinde (grillpinde hedder de vist?)
Evt. smeltemaskine til chokoladen
Fryser
_ _ _ _ _ _ _ _
Det første du gør, er at smelte chokoladen godt.
Jeg har en smeltemaskine, men en gryde kan også anvendes.
Derefter sætter du træpinden igennem bananen, så du nærmest får et
håndtag ud på begge sider af bananen. Læg disse på en bøtte eller fad, så bananerne ikke
rører hinanden eller kanten af bøtten/fadet. Hvis fadet er for lille, kan du skære bananerne over på midten
Nu dypper du lidt chokolade på ydersiden af bananen og lader det størkne lidt, så bananen ikke "rutsjer",
når du drejer den (se billede nedenfor). Der skal nemlig chokolade på hele vejen rundt
omkring den, og det kan derfor være lidt svært når bananen er dækket ind i chokolade,
at få vendt den om når den rusjer på pinden.

Smør chokolade omkring bananerne og rul dem i krymmel.
Stil dem efterfølgende i fryseren, og lad dem stå der i et par timer.


De er superlækre, og simpelthen så nemme at lave! Og har du noget chokolade
tilovers, kan du jo altid spise det, mest banan-chokoladestængerne er i fryseren ;-)

BON APPETIT!

4 kommentarer:

Nanna sagde ...

DET SKAL VI LAVE IMORGEN! - fuck det ser lækkert ud! :D

Life of Lize sagde ...

Let's do it! :-) Mmh...

L sagde ...

Det var da egentlig helt vildt mærkeligt, at der ikke var noget essay. Men det kan selvfølgelig være fordi, det var en årsprøve. Til eksamen tror jeg i hvert fald ikke, du behøver være nervøs, for jeg er ret sikker på, at der SKAL være mindst én essayopgave :)

Life of Lize sagde ...

Det tror og håber jeg virkelig også, at der gør - for ikke andet er jeg i så fald på skideren (-; haha...