lørdag den 27. august 2011

Du gør det jo kun værre...

Denne tid kører bare i fiasko og ufattelig uduelighed for dig. Du prøver jo ikke engang at forbedre dig. Det hele falder bare ud af hænderne på dig, og du prøver engang at samle stumperne sammen. Du efterlader det på jorden, og så skal vi andre gå og samle det op for dig.
Jeg er ligeglad med du synker dig i grus... Nej, det er jeg faktisk ikke. Jeg vil jo gerne have du har det godt, men ønsker du jeg har det godt?
Du hørte ganske rigtigt den anden dag. Jeg græd over dig. Både af skuffelse og sorg. Jeg tror så tit på dig, men du skuffer mig bare. Os alle sammen. Du gør det næsten aldrig bevidst, men du gentager jo fejlen gang på gang?
Hvorfor?

Jeg har slet ikke lyst til at kendes ved dig længere... Du er ikke længere min bror.

Ingen kommentarer: