torsdag den 24. november 2011

om det

jeg føler mig lille og skrøbelig
når du siger de ord du gør
det virker som en kraftig vind,
der vælter mig omkuld

og når jeg så vælter,
så lader du mig ligge
du ser på mig med et blik,
der er selvsikker og fjernt

du går din vej og lader lille
mig ligge der alene
så kryber jeg helt sammen,
og tænker lidt på det vi havde

på dengang du tog mig op
og sagde det hele nok skulle gå
på dengang hvor du kyssede mig blidt på kinden
og sagde jeg var så sød

på dengang du tog min hånd
og rejste mig op fra min sorg
på dengang du sagde du elskede mig
og tog mig helt ind til dig

men nu har du ladet mig ligge her på jorden
og selvom du ser mine tårer
og egentlig godt ved jeg har brug for dig
så vil du mig ikke længere

du fortalte mig du ikke ville det mere,
ville være ham der tillod
at jeg puttede mig ind til ham
og lod mig føle mig tryg

du ville ikke længere være med til
at modtage mine strejf på din kind
og se dig dybt i øjnene for at vise
at jeg dybest set allerhelst ville være hos dig

du har taget din beslutning
du har valgt hvad du vil
du har ladet mig ligge her alene
og ladet mig blive knust


men jeg elsker dig stadig.




___
Life of Lize

3 kommentarer:

Mads sagde ...

Det skal nok gå.
Du er en flink person, som er køn, som er elskværdig, som har et tallent. Det, du har brug for er at der er en, der tager dig i hånden, holder af dig og ikke mindst, får dig til at føle dig elsket.
Det, du trænger er nok også at komme ud og opleve livet og mærke at du lever, det håber jeg du kan efter gyumnasiet, men lige nu, er livets tidlige efterår ved at være vinter, når det bliver til sommer igen, så er du fri og student. Så, får du tid til at gøre hvad du har lyst til og nyde din ungdom.

Life of Lize sagde ...

Søde, søde Mads. Tak for din besked. Du forstår mig virkelig som ingen anden.

Jeg ville gerne til alperne med dig og Lærke - snart!

Anonym sagde ...

.-Smukt