onsdag den 22. februar 2012

Lancier, vinterferie og smil

Kære læsere 



Størstedelen af jer har nok haft jeres vinterferie, mens andre - ligesom jeg selv - nyder godt af ferien i denne uge. Jeg har ikke blogget længe, da jeg har haft rygende travlt - men jeg har glædet mig meget til at vise jer disse billeder fra min lancier-aften på gymnasiet.

Vi havde i uge 7 skolefestuge, hvor 3.g'erne i traditionen tro danser lancier. Jeg har som skrevet i et tidligere indlæg ikke været sikker på om jeg ville med, men besluttede i sidste øjeblik at tilmelde mig. 

Jeg fortryder ikke mit valg, selvom det blev ligeså stressende og uoverskueligt, som jeg havde regnet med. Set bort fra det, så nød jeg at være iklædt en flot kjole, fik sat mit hår rigtig pænt og fik lagt en fin make-up. Nogle gange har man bare brug for at føle sig virkelig smuk, synes jeg, og selvom folk sagde at en time ikke var noget særligt, og det ville være dyrt at få lagt make-up og hår udefra og købe en virkelig dyr kjole, der sikkert kun skulle bruges én gang, var jeg ligeglad - jeg ville bare så gerne føle mig smuk for så bare en kort stund, koste hvad det ville (nu ser min konto heller ikke for godt ud)!


Her er nogle billeder fra aftenen af min kvadrille. Jeg er virkelig glad for jeg kom ind i den af alle kvadriller - ikke at de andre kvadriller ikke var gode, men jeg var i kvadrille med nogle piger, jeg ikke snakker med så meget, og det var rart at få "nyt" ind i min dagligdag. Vi havde det sjovt og fik snakket en masse med hinanden.



Kvaliteten er ikke så god da billederne er hentet hjem fra facebook. De få billeder min mor tog var desværre blevet noget rystet, så jeg er glad for de andre fra kvadrillen har fået nogen til at tage en masse billeder. De vil være nogle gode minder at tage frem om nogle år!

Vi havde det virkelig sjovt i vores kvadrille. Drengene plejer at give pigerne roser, og omvendt giver vi piger drengene cigarer - da Nannas fra min kvadrille partner ikke kunne li' cigar, røg Nanna den selv! Hun er virkelig en frisk pige :)
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _  _ _ _ _ _ 

Min vinterferie har indtil videre gået med besøg hos mine efterskoleveninder og i mandags fik jeg besøg af min nye veninde Maria. Jeg håber at ferien fortsætter med at være ligeså god :)

Har I haft en god ferie?
___
Life of Lize

2 kommentarer:

Michelle Rasmussen sagde ...

Hvor er I fine! Dejligt at høre og se, at du havde en skøn og sjov aften sammen med de andre :) Så var det alligevel ikke helt tosset at tage afsted :)

Min ferie? Mmmm... når du bliver lige så gammel som mig, så er der ikke længere noget der hedder vinterferie ;)

Michelle Rasmussen sagde ...

Selvfølgelig er jeg sød ^_^

Haha, og kan kun give dig ret! Fandt ud af i dag, at den 5. februar var international Nutella dag! Det er da ret skørt!! Måske du kan kombinere de to dage og lave pandekager med nutella... mums! :D