Fantastiske dage og nogle skøre fotoshoots

STUDIEPRAKTIKDAGE


Jeg har i sidste uge været i studiepraktik i Filosofi og Idéhistorie i sidste uge. Jeg boede hos min veninde, og det var nogle fantastiske og lærerige dage. Wauw... Jeg har virkelig nydt at være på universitet. Samtidig har jeg realiseret, at jeg ikke høre til på gymnasiet, og slet ikke på mit eget. Jeg hører ikke til udkantsdanmark - jeg skal og vil ind til storbyerne så hurtig som muligt!

Jeg kan slet ikke finde ord for hvor fantastisk de her dage var. Ikke nok med at dét, at have noget, man virkelig interesserer sig for uafbrudt, men også de fantastisk mennesker, man var på hold med. Jeg kom i snak med rigtig mange, og jeg så en side af mig selv, der har været gemt væk så længe. Et helt nyt jeg dukkede frem i mig, og alle virkede så imødekommende. Jeg var kommet på hold med en fra min efterskole af, og selvom vi aldrig rigtig har snakket sammen, så havde vi det virkelig godt sammen. Vi havde mange samtaleemner, og siden det var var 3 år siden, vi sidst havde set hinanden, blussede efterskolefølelserne tydeligt frem i mig!

En sjov historie var, at jeg mødte en søde fyr, der virkede virkelig tough. Han havde farvet sort hår, og gik med hue. Jeg føler mig normal ikke fordomsfuld, men jeg havde virkelig ikke regnet med, at ham her var én, der virkelig interesserede sig for Kierkegaard, og havde læst flere bøger med ham. Han deltog også i alt, hvad han kunne, og ytrede gerne sine holdninger og tanker. Når ham og jeg snakkede sammen alene, kunne han fortælle så fortryllende flot om de tanker, han havde. Og da jeg fortalte, at jeg spillede cello, kunne han med sin yndefulde stemme fortælle de smukkeste ting efter det andet, om hvor meget han forgudede celloer. Jeg rødmede helt, og jeg må sige, at jeg var solgt på stedet! Men selvfølgelig havde han en kæreste. Øv. (Man havde jo lov til at håbe!)

____________________________________
DAGENE HOS MIN VENINDE OG "TINTIN OG ENHJØRNINGENS SKAT"

Jeg boede hos min veninde, mens jeg var i studiepraktik. Hun bor lidt ude for Aarhus, og det var skønt og nemt med busser, der kører hver 15 min. at komme ind til byen. Det kan tydelig mærkes, denne forskellighed fra min by, hvor der godt kan være 2 timer mellem busafgangene! (jeg kører dog heldigvis stort set aldrig med bus længere, så jeg har ikke noget problem - men det er stadig væk meget træls!)

Min veninde og jeg var inde og se Tintin og Enhjørningens Skat. Det er virkelig en fantastisk film! Jeg anbefaler den varmt. Det er også ekstra fedt, 
at det er bl.a. Steven Spielberg, der har været med til at instruere den.
3D-effekterne, kameravinklerne og overgangene er også helt i top!
Det sjove var, at min veninde spurgte mig om vi skulle tage i biffen. Det ville jeg 
mægtig gerne, og da hun spurgte hvad jeg havde lyst til at se, svarede jeg, at jeg 
egentlig gerne ville se den nye Tintin film, men jeg troede aldrig jeg ville finde 
nogen, at kunne se den med. Min veninde stoppede mig og sagde, at den ville hun så 
gerne se, så uden tvivl tog vi ind og så den. 
Wauw. Jeg er godt nok positiv imponeret! Hvis du i det mindste var vild med Tintin-filmene som barn (eller stadig), så se den.
Uden tvivl!
Se evt. traileren her:

____________________________________
FOTOSHOOTS

Som titlen indikerer, har jeg lavet lidt fotoshoots i dag. Spørg ikke hvorfor. Eller jo, gør endelig. Jeg kedede mig. Så hvorfor ikke udforske mit kamera, jeg alligevel aldrig er blevet helt klog på. Her er resultaterne. Og lad mig lige gøre det klart - jeg prøvede bare af, hvad jeg nu synes ville være interesant at prøve! Så ingen undren over hvorfor jeg gør lige det, jeg gør på billederne, haha.

Haha, jeg synes det er så sjovt et billede. Mine hænder er næsten usynlige!

Et hjerte. Kan det ses?
Anses mit stoneface? 
Det kræver sit at koncentrere sig sådan uden at bevæge sig særlig meget, haha(-:

Lidt sløret, men et forsøg på at stave til Lize - det blev da okay, i forhold til det er første gang, ikke sandt?(-: Det kunne være fedt, hvis man ikke kunne se lommelygten, haha. Jeg er ikke pro, I know....

KYS

LIFE OF LIZE

P.S Skriv gerne, hvis du har set Tintin, og hvad din mening er om den. Eller hvis du tilfældigvis er nogle af de 1000, der har været i studiepraktik, og hvad din oplevelse var af det. Eller hvis du synes mine billeder skal have noget ris eller ros.

Skriv, skriv, skriv! Det er jeres søde beskeder, der gør, at jeg ved hvad jeg skal blogge om! :-)

Endnu et lidt ynkelig indlæg

Jeg har opdaget en mærkelig tendens, jeg er begyndt på.
Helt ubevidst er jeg begyndt at græde hver mandag.

Jeg ved ikke hvad det er, der gør mandag speciel, måske det er fordi det er den længste dag i ugen for mig, samt det er den første dag efter weekenden. Er det træthedstårer?
Det er tror jeg egentlig ikke er grunden.

Mine sidste mandage har forløbet således:

Tre mandage siden: jeg skrev en lang besked til min veninde over en træls episode, jeg havde oplevet den dag. Jeg sad i min bil og de tungeste regndråber faldt på ruden. De gav næste lige så store genlyde som min egne tårer.

To mandage siden: jeg valgte at pjække til celloundervisningen, og tog hjem så hurtig jeg kunne fra skole. Det føltes som om min krop indeholdte flere liter tårer, jeg havde holdt inde, og som lige pludselige tvang sig ud af kroppen på mig. Jeg græd og græd, og på et tidspunkt faldt jeg sammen og hørte kun mig selv genlyde i det lige pludselig så nøgne og store rum, jeg opholdte mig i.

Sidste mandag: jeg stod og lavede mad med min veninde, men lige pludselig gik jeg. Det havde jeg brug for. Der havde været lidt tavshed, så jeg troede ikke min veninde registrerede som sådan at jeg forsvandt fra køkkenet. Jeg sad på kanten af badekarret i hendes badeværelset i lidt tid, og prøvede at tvinge mig ud i køkkenet igen. Jeg var fyldt af mange følelser, både af ham og af det hele, der foregik omkring mig. Da jeg kom ud i køkkenet igen, spurgte min veninde om jeg var dårlig, og jeg sagde bare nej.

Denne mandag: der har været nogle rådne ting, der er sket i dag, men jeg græd mest af alt af intetheden. Jeg har været rigtig spydig overfor min mor, og følt hun har været en idiot både i går og i dag, og det, der nok gør mig mest ked af det er, at hun ikke kan se igennem min agression og anstrengelse.

Jeg er glad hvis du har villet læse alt dette. Jeg føler mig virkelig ynkelig, mest af alt træt, men jeg er glad for at ha' få dette skrevet ned. Jeg har et håb om, at jeg om et par måneder kan kigge tilbage på dette indlæg og se hvor meget, jeg har flyttet mig. Det håber jeg er okay med jer.

Forstår du mig eller kender du det fra dig selv, det jeg nu har skrevet, må du meget gerne skrive en kommentar til mig. Det vil gøre mig glad!

___
Life of Lize

(min computer har det ret hårdt for tiden, så i stedet for at uploade et af mine egne billeder, får I her et flot billede af en tusindfryd, så der kommer lidt farve ind på dette indlæg)

Billedet er fundet her

Min efterårsferie

I ugen op til efterårsferien var jeg med min klasse til København. Vi havde tre rigtig gode dage, og jeg må altså sige, at jeg er overgivet. København er simpelthen en fantastisk by, og jeg er ked af vi ikke havde længere tid derover. Det må jeg have til gode. Her er lidt billeder fra turen.

Copenhagen
I’ve never seen you look this bright
Just awaken
From the beauty snooze you took last night

Puttere

The city of bikes

Det er sjovt. Intet andet!

En faktisk utrolig flot, men stærk udstilling, der var på arbejdermuseet.

Min smukke veninde


Her er lidt billeder fra Statens Museum for Kunst. Vi fjollede lidt for meget, men det er også i orden.

Jeg ELSKER billeder fra guldalderen!
Især fordi jeg har en stor forkærlighed overfor Jane Austens bøger,
så denne tid er den smukkeste og mest fascinerende, jeg kender.

Art in Art

1

2

3

This is not a masterpiece. It is a piece of the Master.

                             No questions!

Betragtning af kunst eller kunst(l)ig betragtning?

Derudover bestod min efterårsferie af et par dages ferie sammen med min veninde hos vores fælles veninde, der bor i Brande. Vi fik bagt en masse, bl.a de æbleskiver, I kan se på billeder hernedeunder. Vi så en masse film, spillet en masse spil, hørt en masse musik, og grinet til vores mavser gjorde ondt - det, vi betragter som standard, når vi er sammen!

 

 

 

Jeg håber jeres efterårsferie har være fantastisk!

Så bliver man nu noget så glad!

Jeg har lige modtaget følgende besked på min Facebookvæg:

Det gjorde mig glad. Tænk, at der sidder en veninde derude, langt, langt væk fra hvor jeg bor og tænker på mig. Især i denne tid. At hun kan læse min tanker på sådan en afstand. Wauw. Det gjorde min aften 1000 x bedre! ♥

OneRepublic - Good Life

I am wasted

Jeg synes det er uretfærdigt, at jeg har lyst til så meget her i livet, men hele tiden skal få et afvisende nej af alt og alle.
Jeg elsker at gå til koncerter. Jeg elsker at rejse. Jeg elsker at shoppe. Jeg elsker at møde nye mennesker. Jeg elsker pigehygge. Jeg elsker venskaber.
Og man får hele tiden at vide, at man skal yde noget for at lade disse ting ske. "Du skal ikke holde dig tilbage, for så når du aldrig dine mål og ønsker". Men jeg holder mig ikke tilbage? Jeg føler at jeg hele tiden spørger mine veninder om de har lyst til at rejse, om de har lyst til lave noget en fredag eftermiddag, eller hvad det nu kan være. Men jeg får altid de samme beskeder: "jeg har ikke tid", "jeg har ikke lyst" eller "det har jeg ikke penge til".
Min efterårsferie er virkelig ikke noget at råbe hurra for, og det er det, der får mig til at tænke over alt dette.
Jeg er i mit 19. leveår, og jeg føler, at jeg på alle måder spilder min ungdom. Jeg får intet ud af at være ung, og det er for mig et af de vigtigste tidspunkter i mit liv. Skal jeg som 70 årig se tilbage på et ufuldendt liv, der blev spildt væk?

Jeg klynker og jamrer rigtig tit her på bloggen, og kan godt forstå, hvis I er ved at blive træt af at høre på min ynkelighed. Det er jeg også selv, men det hjælper lidt af få det hele ned i ord og tage det lidt på afstand. Puha. Her er et sødt billede og en sang, der ikke gør jeres besøg helt spildt! :)

___
Life of Lize

I don't know just what I'll do
Everytime you walk into the room
Oh my head is spinning around
And I can't see clearly right now

I'm wasted
I'm so wasted on you (x2)

I don't know if I'll survive
In this magical land behind your eyes
And there's all these funny little men
There all asking me to dance and sing

I'm wasted
I'm so wasted on you (x2)

Red and yellow pink and green purple and orange and blue
All of the colours I see my love everytime I see you

I'm wasted
I'm so wasted on you (x4)

Lad os danse lidt endnu

Hvis nogen af jer undrer jer over, hvorfor min blog hedder hvad den gør, skyldes det jeg skrev et lille digt for noget tid siden, og blev inspireret til at kalde min blog det. Jeg skrev digtet til ham jeg elskede, ham jeg lå alt i og ham jeg troede på, indtil det sidste sekund af vores tid, hvor han valgte at såre mig noget så hensynsløst.
Siden har jeg kæmpet for vi skulle være sammen for han betyder mere for mig end noget andet, men med tiden er jeg blevet bekræftet, at jeg må give slip på ham. Jeg er stadig ikke helt kommet mig over ham, men med en nybegyndt tilværelse, begynder jeg så småt at mærke livet ikke ender pga. en idiot, der alligevel ikke fortjener mine tårer... eller rettere, fortjente.

En klog person har udtalt:
One could fall in love many times during the course of a lifetime, but the first rush of love always holds a special place in our hearts. The novelty of the feeling, like the first drops of dew on an untouched leaf, makes it special and unforgettable. 

og jeg kan kun erklære mig enig. Jeg vil aldrig glemme ham, lige meget hvor kort en tid han fyldte mit liv.
Jeg håber I vil kunne li' mit digt. Der er lavet flere vers, men dette er den centrale tekst, der gjorde udslaget for mit blognavn.

 _____________________________

LAD OS DANSE LIDT ENDNU

Lad os danse lidt endnu

Selvom det hele vist synger på sidste vers

Jeg tabte i al smertelighed

Og mærker ikke længere dine stref

Men hold stadig lidt om mig

For jeg ved jo at du kan

Bare du husker at jeg også kan gå itu

Lad os danse lidt endnu

Omslag fra bogen If Only It Were True

Skakmat

Den forgåede weekend gav mig noget af det bedste, jeg længe havde længtes efter. Jeg følte jeg kunne lægge alt det forfærdelig og stressende bag mig og bare lade mig synke sammen om mig selv. Det blev klart en af de bedste weekender, jeg har haft i 2011.

Og det var egentlig ikke fordi den var speciel som sådan... eller jo. Jeg fik lov til at tilbringe det meste af den i selvskab med min søde veninde i hendes forældres sommerhus, og jeg tror egentlig kun af hun af alle mine veninder kunne være i stand til at lade dette lykkedes for mig - at føle mig så godt tilpas. På en måde følte jeg ikke vi foretog os meget, altså vi fik set nogle film, nydt det herlige vejr i lørdags, lavet god mad og fik spillet skak og backgammon. Men - så var der heller ikke andet. Og måske tænker du: hvordan kan det så betyde så meget? Det skal jeg sige dig.
For ca. præcis et år siden brød min verden sammen. Det værste tænkelig der kunne ske for mig skete for mig, og jeg troede aldrig jeg ville komme ovenpå igen. I dag står jeg, ganske vist ikke klar på livet endnu, men stadig i en overbevisning om at kæmpe for det liv, der er mig givet. Og jeg kan derfor kun gøre den eneste ting at kæmpe. Kæmpe, være tapper og være taknemmelig for de øjeblikke i livet, der giver mig sindsro og gør, at jeg føler mig elsket og værdsat. At jeg ikke er den store fighter gør, at jeg derfor er ekstra taknemlige for de korte øjeblikke, der fx var mig givet i weekenden.

I morgen tager jeg hul på et nyt kapitel i mit liv. "Et nyt kapitel", tænker du måske - "er det ikke et rimelig stort skridt"? Men nu er der gået et år, og jeg er ikke kommet særlig meget videre (at kæmpe for at komme videre er en anden ting, end af ret faktisk at komme videre). Jeg ønsker ikke at fortælle her, hvad der specifik gør dagen i morgen speciel, men jeg er ikke tvivl om at den på en eller anden måde giver mig et nyt sind og indsigt i livet - det håber jeg hvertfald.

Nå. Jeg vil ikke belemre jer med taler om mit liv hele tiden. Her har I nogle billeder fra min weekend. Min hjertevarme weekend. Jeg håber jeres har været ligeså smukke og skønne.

 

 

 

 

 

 

Så har efteråret vist sig!